Teknisk inspektør til Boligfonden DTU

apartmentBoligfonden DTU placeLyngby calendar_month 

Vil du arbejde med drift og vedligeholdelse af moderne studieboliger i et internationalt miljø – og samtidig være en vigtig del af hverdagen for studerende og ansatte på DTU? Så er det måske dig, vi søger.

Om os

Boligfonden DTU er en selvstændig erhvervsdrivende fond, der arbejder for at sikre gode boligforhold for DTU’s internationale studerende og ansatte. Vi administrerer ca. 1.700 lejemål i primært nyere ejendomme og er omkring 30 medarbejdere.

Vi er en organisation med højt tempo, korte beslutningsveje og en uformel tone, hvor engagement, faglighed og samarbejde går hånd i hånd.

Om jobbet

Som teknisk inspektør bliver du en del af vores driftsteam bestående af tre inspektører, en teamleder og en driftschef. Sammen sikrer I, at vores ejendomme fungerer optimalt – teknisk, praktisk og servicemæssigt.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Yde professionel og imødekommende service til vores beboere
  • Koordinere og følge op på eksterne leverandører og samarbejdspartnere
  • Håndtere beboerhenvendelser og daglige vedligeholdelsesopgaver
  • Udføre mindre håndværksmæssige opgaver
  • Gennemføre ind- og udflytningssyn

I forbindelse med semesterstart i januar og august må der forventes perioder med længere arbejdsdage og lejlighedsvis weekendarbejde.

Vi tilbyder flekstid, betalt frokostpause og gode arbejdsforhold. Vores kontor ligger på DTU i Lundtofte, og dine ejendomme ligger inden for ca. 30 minutters kørsel.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Er praktisk anlagt og gerne har en håndværksmæssig baggrund
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er travlt
  • Trives med selvstændigt arbejde og varierende opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere på engelsk
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og har forståelse for både studerende og kollegaer
  • Har kørekort og egen bil

Det er en fordel, hvis du har erfaring med fx ABA-anlæg, ventilation eller varmeanlæg, men det er ikke et krav.

Du skal kunne trives i et ungt, internationalt miljø og have naturligt flair for IT. Kendskab til EG-Bolig eller lignende systemer er et plus, men absolut ikke påkrævet.

Vi tilbyder
  • Et selvstændigt og varieret job med ansvar
  • En uformel og engageret arbejdsplads
  • Gode kollegaer og et stærkt fagligt miljø
  • Fleksible arbejdstider og betalt frokostpause
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Anders Krøll på telefon 26 20 79 98.

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket.

Vi holder samtaler løbende og forventer opstart efter aftale.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentClean DanmarkplaceRoskilde, 30 km fra Lyngby
Vi søger nu en rengørings inspektør. Arbejdet består i at inspicere alle vores pladser, sørge for at rengøringen er i top, korrigere mangler, styre assistenterne, køre ud med materialer og starte nye kunder op. Dette job er hovedsageligt aften og weekend...
local_fire_departmentHaster

Vikar til Børnehuset Pilen

apartmentLyngby-Taarbæk KommuneplaceLyngby
2026. I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
Søg jobbet Område: Sagsbehandling Pædagogik Ansøgningsfrist:  01.  03.2026 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Er du fleksibel, og vil du bidrage til den gode stemning i...