Timeafløsere søges til Snorrebakken EF
Om plejecenter Snorrebakken EF Plejecenter Snorrebakken EF er en afdeling i konstant udvikling, hvor vi har fokus på at skabe et hjemligt, trygt og værdigt liv for vores beboere. Her understøtter vi beboernes ret til at leve det liv, de ønsker – "længst muligt i eget liv".
Afdelingen består af 20 boliger i afdeling EF, som er indrettet som leve-bo-miljøer, hvor maden laves i huset, og pleje og omsorg tilpasses den enkelte beboers behov. Vi arbejder rehabiliterende og tæt sammen med både beboere og deres pårørende for at sikre en meningsfuld hverdag.
Beboerne i afdeling EF I afdeling EF bor både demente og psykiatriske beboere, hvilket betyder, at arbejdet er alsidigt og kræver forståelse, empati og tålmodighed. Som timeafløser bliver du en vigtig del af hverdagen, hvor du bidrager til beboernes trivsel, tryghed og livskvalitet.
Stillingen som timeafløser Vi søger fleksible og engagerede timemedarbejdere, der kan træde til ved sygdom, ferie og travle perioder – både dag, aften og weekend. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der altid er plads til spørgsmål og læring.
Du får en god introduktion, så du føler dig tryg i opgaverne. Dine opgaver vil blandt andet være: At støtte beboerne i deres daglige gøremål og skabe en tryg og meningsfuld hverdag At yde pleje og omsorg tilpasset den enkeltes behov At samarbejde med kollegaer om at sikre høj faglig kvalitet i plejen At bidrage til et godt arbejdsmiljø med respekt og humor Vi forventer, at du: Har erfaring eller interesse for ældrepleje Er ansvarsbevidst, stabil og møder med et smil Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team Er imødekommende og har en anerkendende tilgang til beboere og kollegaer Har basale IT-færdigheder – gerne kendskab til Cura, men det er ikke et krav Vi tilbyder dig: En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling Et stærkt og hjælpsomt team med god stemning Oplæring og støtte, så du føler dig tryg i opgaverne Mulighed for at få værdifuld erfaring inden for pleje- og omsorgsarbejde Er du klar til at blive en del af et sted, hvor faglighed, varme og livsglæde går hånd i hånd?
Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig! Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.Stillingen er varierende ugentlig timetal Praktisk information Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. Ansøgningsfrist 08-05-2026 Samtaletidspunkt Ansættelsesdato 01-06-2026 Kontaktperson leder af Plejecenter Snorrebakken EF Zandra Mikkonen Brinkmann 56922707 / 24270112 Arbejdssted Plejecenter Snorrebakken EF Snorrebakke Allé 1, 3700 Rønne En arbejdsplads, der binder øen sammen BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region.
Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.BRK er en røgfri arbejdsplads. Vi hjælper dig på plads Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste.
Læs mere her.