Københavns Universitet - Akademisk medarbejder til Sektion for Biomedicin ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige F...

apartmentKU - SUND - IVS placeFrederiksberg calendar_month 

Institut for Veterinær- og Husdyrsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en akademisk medarbejder for 2½ år i 15 timer om ugen med tiltrædelse 1. juni 2025.

Om os

Et af vores centrale forskningsområder i forsøgsdyrsgruppen er at undersøge den rolle, som tarmmikrobiomet spiller for udviklingen af inflammatoriske sygdomme i dyr og mennesker. Til dette formål anvender vi forskellige dyremodeller for bl.a. type 1 og type 2 diabetes.

Arbejdsopgaver

Du bliver en del af et tværfagligt forskningsteam, der arbejder på at forbedre præklinisk forskning ved hjælp af musemodeller med forskellige sammensætninger af tarmmikrobiota.

Dine opgaver vil involvere dels laboratoriearbejde som celledyrkning, mediefremstilling, prøveudtagning fra aflivede forsøgsdyr og homogenisering af vævsprøver og dels artikelskrivning, udarbejdning af PowerPoint præsentationer og ad hoc-opgaver.

Vi forventer

Vi leder efter en medarbejder, som er højt motiveret og entusiastisk med følgende kompetencer og erfaring:

  • Du har en bachelorgrad inden for det molekylærbiologiske eller biomedicinske felt
  • Du har erfaring med de nævnte laboratorieopgaver eller tilsvarende
  • Et forsøgsdyrskursus AD er en fordel men ikke et krav
  • Du har erfaring med at skrive artikler
  • Du har erfaring med statistik
  • Du har basale IT-færdigheder
  • Du har gode engelskfærdigheder
  • Du er detaljeorienteret, fleksibel og samarbejdsdygtig

Vi tilbyder

Arbejdsstedet er på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Frederiksberg Campus, Københavns Universitet. Vi tilbyder kreative og stimulerende arbejdsforhold i et dynamisk og internationalt forskningsmiljø. Vores forskningsfaciliteter omfatter moderne laboratorier og faciliteter til gnavere.

Læs mere om Institut for Veterinær- og Husdyrsvidenskab på https://ivh.ku.dk/forskning/

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker som akademisk medarbejder i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer.

Ansættelsen er tidsbegrænset til 2½ år.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Camilla H. F. Hansen, 3533 3756 samt tillidsrepræsentanten Maria Pihl.

Du kan også læse mere her

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 15. maj 2025.

Ansættelsessamtaler vil finde sted uge 21.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til lektor Camilla H. F. Hansen på tlf.nr.: 3533 3756.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
af data understøtter enheden grundlaget for fakta- og vidensbaseret styring og udvikling af driften til gavn og glæde for københavnerne. Enheden består af 24 engagerede og kompetente medarbejdere, som bidrager til en række forskellige opgaver...
apartmentKU - SCIENCE - PLENplaceFrederiksberg
Department of Plant and Environmental Sciences at Faculty of Science, the University of Copenhagen has a 3½ year vacancy open in project management and analysis of bio-oils. The position is 37 hours per week starting from 1 August 2025 or as soon as...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
og Ungdomsforvaltningen, som dækker daginstitutioner og madskoler, samt det strategiske arbejde med at sikre indkøbscompliance på tværs af enheder. Du bliver en del af et engageret team med 13 medarbejdere med forskellige fagligheder og ansvarsområder, som arbejder...