Resultatorienteret virksomhedskonsulent til beskæftigelsesområdet i Høje-Taastrup Kommune - Taastrup - ref. h62179119

apartmentHøje-Taastrup Kommune placeTaastrup calendar_month 

Den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats virker, og derfor er vi på udkig efter virksomhedskonsulenter, der brænder for at understøtte ledige borgere på dagpenge tilbage på arbejdsmarkedet.

Du vil organisatorisk blive en del af Tilbud på Beskæftigelsesområdet (i daglig tale kaldet EHV), som er placeret i Social- og Arbejdsmarkedscentret (SAC). EHV er det primære tilbud til borgere med tilknytning til Høje Taastrup Kommunes Jobcenter.

I samarbejde mellem borger, rådgiver og virksomhedskonsulent tilrettelægges forløbet, som bringer borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Vi er et virksomhedskonsulentteamet på i alt 12 medarbejdere, som arbejder tæt sammen med rådgiverne i Jobcentret om at får ledige borger på dagpenge tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi er i gang med at videreudvikle den virksomhedsrettet indsats med at få ledige borgere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, igennem et øget samarbejde mellem rådgiver og virksomhedskonsulenter og de indsatsområder, der kan bringes i spil i den enkelte borgers forløb tilbage på arbejdsmarked.

Du vil få indflydelse på de udviklingstiltag, vi er i gang med at iværksætte, hvor vi arbejder fokusorienteret i mindre teams omkring konkrete fokusområder. Det er derfor vigtigt, at du er en holdspiller og ser udviklingsprocesser som en naturlig del frem mod de fastlagte mål.

Du er ambitiøs og resultatorienteret med baggrund inden for beskæftigelsesområdet, og du har erfaring med at få ledige borgere på dagpenge tilbage på arbejdsmarkedet i ordinære job.

Du er i stand til at skabe udvikling og fremdrift for de borgere, du samarbejder med og ligeledes er i stand til at samarbejde i en afdelingsstruktur, hvor nøgleordet er samarbejde og vidensdeling for at nå fælles mål.

Du har lyst og kompetence til at indgå i en anerkendende og dialogorienteret omgangsform. Du er overbevisende og vedholdende i forhold til at opnå resultater. Du har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation og trives med forandringsprocesser, hvor udvikling sker parallelt og i samklang med driften.

Du kan tage udfordringer med et smil og konstruktiv medtænkning og har lyst til at indgå i et tæt arbejdsfællesskab med kollegaer og samarbejdspartnere.

Herudover skal du have mod på at:

  • Arbejde med en motiverende og coachene tilgang samt være i stand til at reflektere over egen praksis med henblik på at skabe læring for udvikling af vores dagpengeindsats
  • Samarbejde med virksomheder i det storkøbenhavnske område med henblik på at kunne formidle job til flest mulige af kommunens borgere
  • Skabe relation til de borgere, du samarbejder med ved at møde borgerne på en ligeværdig og respektfuld måde samt arbejde ud fra et anerkendende menneskesyn med forståelse for borgerens situation og udfordringer
  • Være struktureret og målrettet i de daglige opgaver
Praktiske oplysninger

Jobbet er 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. december 2025 eller tidligere, hvis muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. oktober 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Schjøtt, tlf. 24908974.

Vi glæder os til at høre fra dig.

apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceTaastrup
Vil du hjælpe centerchefen med at gribe hverdagens bolde – store som små? Vil du være med til at tænke velfærd på nye måder i Høje-Taastrup Kommune? Har du stærke analytiske evner, blik for organisatoriske processer og lyst til at arbejde tæt...
apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceTaastrup
hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Distrikt Øst, Ditte Hundahl på telefon 51437724, eller mail Ditteje@htk.dk eller socialfaglig koordinator Dianna Svane...
apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceTaastrup
I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi i fællesskab med at udvikle Fremtidens Skole. Læs mere her. Jobbet er for dig, der, der er nysgerrig på egen praksis, vil være med til at udvikle folkeskolen og arbejder med trivsel og tryghed som forudsætning...