Pædagog eller PAU til Børnehuset Universet – skab stjernestunder i børns liv

apartmentHøje-Taastrup Kommune placeHedehusene calendar_month 

Vil du være med til at forme små, men betydningsfulde øjeblikke i børns hverdag? I Børnehuset Universet søger vi en engageret pædagog eller PAU til vores vuggestue, hvor leg, nærvær og læring går hånd i hånd. Du bliver en del af et stærkt, fagligt fællesskab – og et sted, hvor vi værdsætter både det pædagogiske arbejde og det gode kollegaskab.

Hvorfor vælge Universet?

Hos os handler det om mere end blot pasning – vi skaber trygge rammer for udvikling og trivsel, både for børn og voksne. Med længerevarende læringsforløb og et sansebaseret pædagogisk fokus, hjælper vi børnene med at opdage verden i deres eget tempo.

Vi er opdelt i et vuggestuehus og et børnehavehus, men arbejder tæt sammen på tværs og holder fast i fællesskabet – vi åbner og lukker dagen sammen og vi deler legeplads. Med NEST-inspirerede metoder fremmer vi inkluderende læringsmiljøer og en positiv atmosfære, hvor der også er masser af plads til grin og gode stunder.

Sociale arrangementer og en årlig personaleweekend er naturlige dele af vores kultur.

Hvem er vi?

Universet er et mangfoldigt hus med ca. 80 børn, 11 pædagoger, 6 dygtige medhjælpere, en kok, en køkkenmedhjælper og en engageret pædagogisk leder. Vi vægter faglighed og samarbejde højt og prioriterer fuldtidsansættelser for at sikre stabilitet og overskud i hverdagen.

Mette, din kommende leder, er nytiltrådt pædagogisk leder med solid erfaring som både pædagog og faglig koordinator. Hun brænder for trivsel og høj faglighed og møder både børn og kolleger i øjenhøjde.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog eller PAU og har hjertet med i arbejdet med de mindste
  • Trives i en struktureret hverdag med plads til leg, fleksibilitet og fællesskab
  • Brænder for inkluderende pædagogik og kan se det enkelte barns potentiale
  • Vil være en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok

Det praktiske

Stillingen er på fuld tid med ansættelse fra 1. juli 2025 eller efter aftale. Løn og vilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer.

Ansøgningsfrist er den 26. maj 2025

Vi afholder samtaler løbende.

Vil du høre mere? Send en sms til pædagogisk leder Mette Kvistgaard på 20146319, så ringer hun dig op. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en snak og se huset.

Vi glæder os til at høre fra dig!

apartmentKøge KommuneplaceBorup, 22 km fra Hedehusene
Børnehuset Hop-La søger pædagog til vores vuggestue Vi søger ny kollega der brænder for arbejdet med nærvær og relationer, musik og bevægelse samt legen som udviklende læringsmiljø. Er du en pædagog, der sætter børns trivsel først...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 25 km fra Hedehusene
i at blive en del af et nytænkende arbejdsfællesskab? Da vores dygtige pædagog har valgt at prøve kræfter med noget nyt, søger Krible-Krable en orlovsvikar i en pædagogstilling til børnehaven, i et stabilt og fagligt udviklingsorienteret hus. Forventninger...
apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceHedehusene
med her. Din rolle i hverdagen Som pædagog hos os er du en del af et stærkt og tværfagligt team, hvor samarbejdet med lærere, terapeuter og kollegaer er helt centralt. Du vil få en nøglerolle i børnenes hverdag og være med til at:  •  Skabe en tydelig og tryg...