Børne- og Ungehjemmet Skovgården søger økonomimedarbejder 37 timer pr. uge
Er du talnørden med styr på økonomien – og humøret?
Kan du jonglere budgetter, bogføring og betalinger uden at miste overblikket? Elsker du at sætte struktur i en travl hverdag – og har du et smil på læben imens? Så har vi et job til dig!
På Skovgården leder vi efter en økonomimedarbejder, der vil være en del af vores administrative team. Her får du en central rolle med ansvar for økonomien – og en hverdag fyldt med spændende udfordringer og gode kollegaer.
Skovgården er behandlingsinstitution med intern skole med 32 børn i den undervisningspligtige alder. Børnene er alle normalt begavede, men med et problemfyldt liv.
Skovgården er en arbejdsplads, hvor vi alle på hver vores måde bidrager til at både børn og voksne trives. Du vil møde et åbent, respektfuldt og humoristisk miljø, hvor en alsidig og travl hverdag byder på opgaver og udfordringer.
Vi bor i fantastiske fysiske rammer midt i naturen.
Hvad skal du lave?- Bogføring i e-conomic
- Udarbejde budgetter og følge op på dem hver måned
- Forberede årsregnskab til revisor
- Håndtere betalinger og fakturering
- Passe vores kassefunktion
- Bidrage med smidige administrative processer
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med regnskab og økonomistyring
- Kender til e-conomic (og gerne Visma Løn)
- Er skarp i Excel og vant til at arbejde i MS Office
- Arbejder selvstændigt, har styr på detaljerne – og elsker at skabe overblik
- Er nysgerrig og løsningsorienteret
Du rummer helt sikkert også en masse andet godt, som vi vil glæde os til at udfolde.
Vi lægger vægt på at du:
- Tager ansvar for egne opgaver
- Inviterer til samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø
- Bevarer overblikket - også når det går stærkt
- Kan bevare smilet og overskuddet, når børnene forstyrrer i løbet af dagen
- En hverdag med frihed under ansvar og indflydelse på egne opgaver
- Et uformelt miljø, hvor vi hjælper hinanden og fejrer vores succeser
- Indflydelse på egne arbejdsrutiner og mulighed for udvikling
Vil du arbejde et sted, hvor der er plads til både faglighed og grin – og hvor din indsats gør en forskel hver dag? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Alt det praktiske:
Du er meget velkommen til at kontakte økonomimedarbejder Peter Kristensen på tlf. 55453067 på hverdage mellem 13.00 og 15.00, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan tilmelde dig rundvisning mandag den 18. august 2025 kl. 15.30 på skovgaarden@skolehjemmet-skovgaarden.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter kvalifikationer.
Ansættelsestidspunkt- oktober 2025 eller snarest derefter.
Arbejdstid
37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 20. august 2025 kl. 12.00. Mrk. Din ansøgning ”Økonomimedarbejder”.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler onsdag den 27. august på vores adresse: Sneslevvej 67, 4250 Fuglebjerg.
Ansøgning kun pr. mail
job@skolehjemmet-skovgaarden.dk
Du vil modtage et automatisk svar, når vi har fået din ansøgning.
Hvis du vil vide mere om Skovgården, så klik ind på vores hjemmeside: www.skolehjemmet-skovgaarden.dk