Økonomichef til Beredskabsstyrelsen

apartmentBeredskabsstyrelsen placeBirkerød calendar_month 
Økonomichef til Beredskabsstyrelsen Økonomichef til Beredskabsstyrelsen - vær med til at styrke vores økonomiske fundament Danmark står over for det mest udfordrede risiko- og trusselsbillede i årtier. I Beredskabsstyrelsen arbejder vi med at forberede Danmark på kriser – og vi er klar til at rykke ud, når katastrofen rammer.
Vi arbejder for Danmarks robusthed og danskernes tryghed. Beredskabsstyrelsen er i en spændende udvikling, hvor vi ud over vores daglige drift skal implementere politisk aftale om beredskabsområdet 2025-2026 og samtidig løfte en meget vigtig opgave med at opbygge en styrket Beredskabsstyrelse efter ressortoverdragelsen til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Vi søger en ambitiøs økonomichef, som har strategisk udsyn, faglig tyngde og stor gennemslagskraft, og som kan være med til at nytænke vores økonomiområde. Om os Beredskabsstyrelsen er ressortoverført til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab fra Forsvarsministeriet.
På et nyt ministerområde og med nye opgaver skal der sikres samarbejde, overblik og styring af hele økonomiområdet, lige fra indfasning af nye systemer til strategisk planlægning, prioritering og styring af Beredskabsstyrelsens komplekse økonomi på ca.
1,6 mia. kr. Som økonomichef får du en unik mulighed for at sætte dit præg på et kontor i udvikling, herunder fastlægge nye processer for opgaveløsningen, og samtidig indgå i en styrelse med vigtige samfundsmæssige opgaver i samarbejde med meget dedikerede kolleger.
"I en verden i forandring, må vi i Beredskabsstyrelsen hele tiden tænke nyt og sikre, at vi løfter det vigtige ansvar, vi har for Danmarks robusthed. Effektiv økonomistyring er helt afgørende for, at vi når i mål med vores mange vigtige opgaver." Vicedirektør Christine Engel Christensen Om stillingen Som økonomichef bliver du ansvarlig for: I samarbejde med direktionen at fastlægge rammer og udvikle processer, som understøtter effektiv økonomistyring i Beredskabsstyrelsen.
Sikre, at relevante områder og processer samtænkes til en samlet strategisk tilgang på økonomiområdet. Ledelse af økonomikontoret og tæt samarbejde med direktionen og faglige enheder. Deltagelse i tværgående projekter, der fremmer udvikling og effektiv implementering, herunder ift.
politiske aftaler. Tæt samarbejde op mod Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement Du bliver en del af en styrelse i vækst, hvor vi arbejder målrettet på at tænke nyt, skabe effektive løsninger og samtidig holde fast i en høj faglig standard og kvalitet.
Ikke mindst på økonomiområdet står vi over for en væsentlig udvikling, som stiller krav til at kunne tænke nyt og stort og samtidig have styr på detaljen. Om dig Vi forestiller os, at du: Har en relevant økonomisk uddannelse (fx cand. oecon., cand. merc., cand. scient. pol) og solid erfaring med økonomiområdet.
Er en synlig og inddragende leder, der kan motivere til engagement og samarbejde. Har gode samarbejdsevner og kan lede på tværs. Har solid erfaring med økonomistyring i en offentlig organisation. Har strategisk overblik, er fremtidsorienteret og kan tænke nyt.
Har øje for detaljen og kan styre stramt. Er stærk til at kommunikere på skrift og i tale. Har generel interesse for udvikling, digitalisering og modernisering af processer. Til gengæld tilbyder vi en stilling, hvor du får mulighed for at: Bidrage til et vigtigt samfundsområde i spændende udvikling.
Arbejde med personaleledelse og organisering af økonomiområdet. Bruge din solide erfaring til at udvikle nyt og omsætte dine ideer til virkelighed. Have en tæt dialog med direktionen og dygtige kolleger i hele organisationen. Have en tæt koordination og et tæt samarbejde med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement og øvrige myndigheder.
Have en afvekslende og til tider hektisk hverdag i en organisation i forandring, med høj faglighed og stærke fællesskaber. Blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor vi prioriterer mangfoldighed, trivsel og samarbejde. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes på kontraktvilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.
Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom der er mulighed for, at ansættelsen kan ske på åremål.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand i lønramme 37. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige arbejdssted er Birkerød. Som ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning Beredskabsstyrelsen har i øjeblikket flere ledige chefstillinger. Du er velkommen til at søge flere af stillingerne, hvis du ønsker det. Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Koordinations- og styringsdivisionen, vicedirektør Christine Engel Christensen, på tlf.
2151 8814 eller mail brs-cec@brs.dk. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen, Marie Veedfald, på tlf. 3366 5975. Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter som uddannelsesbeviser mv.

Ansøgningsfristen er d. 12 oktober. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2025 eller snarest derefter. Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på BRS.dk Fakta Application due12-10-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position type WorkplaceNordsjælland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.brs.dk/ Share/Print

apartmentBeredskabsstyrelsenplaceBirkerød
Ingeniør eller naturvidenskabelig akademiker: Bliv en del af Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen Vil du bidrage til løsningen af samfundsrelevante opgaver? Kan du formidle dit fag, samarbejde med mange forskellige faggrupper, og har du lyst...
apartmentBeredskabsstyrelsenplaceBirkerød
Studentermedhjælper til Viden og Analyse i Beredskabsstyrelsen Vil du indgå som junioranalytiker og deltage i hele værdikæden af analysearbejdet med data, analyser og undersøgelser af fremtidens beredskab - særligt i forhold til at gøre den grønne...
apartmentBeredskabsstyrelsenplaceBirkerød
Vi søger dygtige embedsfolk til internationalt beredskab i Beredskabsstyrelsen Er du klar til at blive en del af en styrelse, der spiller en central rolle for Danmarks sikkerhed og tryghed? Har du lyst og evner til at udvikle Beredskabsstyrelsens...