Køge Gymnasium søger underviser i matematik

apartmentKøge Gymnasium placeKøge calendar_month 

Vi har en stilling i matematik, gerne i kombination med et andet gymnasierelevant fag til besættelse pr. 1. august 2025. Stillingen kan være deltid eller fuld tid, tidsbegrænset (vikariat) eller fast afhængig af fagkombination og kvalifikationer.

Køge Gymnasium har en stærk naturvidenskabelig afdeling, og vi deltager i et nyt stort treårigt udviklingsprojekt ”Samarbejde om udvikling af naturfagene i gymnasiet” (SAMUN), sammen med 11 andre gymnasier. Projektet er styret af Danske Science Gymnasier (DASG) og er økonomisk støttet af Novo Nordisk Fonden.

Desuden samarbejder vi i det kommende skoleår med Videnskabsklubben om at tilbyde grundskoleelever naturvidenskab i fritiden.

Ansøgere med og uden pædagogikum har interesse, så vi opfordrer både nye og erfarne lærere til at søge.

Vi forventer, at du har faglig kompetence til at undervise i gymnasiet, og at du er indstillet på at arbejde tæt sammen med kolleger og ledelse om at skabe god uddannelse for skolens elever og en god arbejdsplads for skolens medarbejdere.

Køge Gymnasium er en stor skole med 43 stx- og hf-klasser - ca. 1.100 elever og 100 lærere. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde, kreativitet og rummelighed. Og på at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Køge Gymnasium har en atmosfære præget af engagement, tillid og åbenhed mellem elever og skolens medarbejdere.

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Steffen Møllegaard Iversen på tlf: 3061 0543 eller på kgsmi@kggym.dk.

Derudover kan du se information om Køge Gymnasium på: www.kggym.dk

Sådan søger du:

Du skal indsende din ansøgning via gymnasiejob.dk, hvor selve ansøgningen inkl. alle relevante bilag og eksamenspapirer skal uploades. Ansøgningsfristen er onsdag d. 21/5-25. Alle ansøgere får besked, når ansættelsesproceduren er afsluttet.

apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceTaastrup, 23 km fra Køge
Er du god til at koordinere, se nye muligheder samt har erfaring med at undervise? Og vil du være med til at sætte betydelige aftryk for børn 3-18 år i vores nye Børne- og Kulturhus? Dramaskolen i Høje-Taastrup søger en koordinator...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 34 km fra Køge
af den fælles indsats. Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal for vejledere/undervisere indenfor beskæftigelsesområdet i Københavns Kommune. Lønnen er indenfor rammerne af lokal...
apartmentHvidovre AftenskoleplaceHvidovre, 29 km fra Køge
Hvidovre Aftenskole søger underviser(e) til følgende hold fra september Balance- og hjernetræning, torsdag kl. 17.00-17.45 (1 lektion) Indholdet er øvelser, der træner hjerne og balance og kan eks. indeholde øvelser kendt fra SMART-træning. Holdet...