Barselsvikar til Dybkær Specialskole

apartmentSilkeborg Kommune placeSilkeborg calendar_month 

Er du uddannet lærer og har du lyst til at arbejde med elever med særlige behov?

Da vi har en lærer, der går på barsel, søger vi pr. 1. oktober 2025 en barselsvikar. Stillingen er en fuldtidsstilling i vores indskoling.

Dybkær Specialskole er Silkeborg Kommunes undervisnings- og fritidstilbud til børn og unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Herudover har skolen en afdeling for normaltbegavede elever, der udviser komplekse og sammensatte vanskeligheder.

Skolen modtager elever fra Silkeborg og de omkringliggende kommuner. Der går ca. 130 elever på skolen.

Elevernes indlæringsvanskeligheder har overordnet generel karakter, og en stor del af børnene har komplekse handicaps, som forudsætter forståelse for brug af fx alternative kommunikations-strategier.

Pædagogisk grundlag

”Det er Dybkær Specialskoles centrale opgave at være med til at styrke og udvikle eleverne fagligt, socialt og personligt. Dybkær Specialskole skal udgøre en pædagogisk ramme om elevernes dannelse og uddannelse, så hver enkelt elev i skolens hverdag oplever livsduelighed som menneske og samfundsborger.

Når en elev går på skolen, kan han/hun forvente at blive mødt med anerkendelse og respekt. Eleven inddrages naturligt i fællesskaber og møder en tryg og struktureret hverdag. Lærere og pædagoger udformer og tilrettelægger i samarbejde en meningsfuld hverdag for eleven, ud fra dennes forudsætninger og behov.

Det tætte tværfaglige samarbejde mellem pædagog(er), lærer(e), medhjælper(ere) og øvrigt personale, er med til at sikre de bedste vilkår for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Der foregår således læring på forskellige niveauer og i forskellige situationer gennem hele elevens dag”.

Vi kan tilbyde:

  • En dynamisk arbejdsplads
  • Gode, engagerede kolleger
  • Et veludviklet tværfagligt samarbejde
  • Arbejde med en forskningsbaseret viden om, hvordan der skabes udvikling og læring for særligt udsatte elever. Dette baserer sig primært på en neuroaffektiv tilgang
  • Et job med mulighed for personlig udvikling samt udvikling af dine faglige kompetencer
  • Faglig sparring og supervision i samarbejde med den øvrige personalegruppe

Din profil:

  • Er uddannet lærer
  • Du får undervisningsopgaver omkring alle fag i indskolingen, men har du danskfaglige eller musiske kompetencer, så er dette et stort plus
  • Har lyst og kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning for målgruppen
  • Har erfaring med, eller lyst til, at arbejde specialpædagogisk
  • Har erfaring med – eller lyst til at tilegne dig viden om - alternative kommunikationsformer (bl.a. IKT-baserede kommunikationshjælpemidler, Tegn-til-tale, PODD, PSAS, billedkommunikation)
  • Har lyst og brænder for at undervise i et tværfagligt team
  • Kan varetage personlig pleje af børn og unge med vidtgående handicaps

Der henvises i øvrigt til skolens hjemmeside, https://dybkaerspecialskole.aula.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information: Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anne Julie Høgh Boel på tlf. 2482 6906.

Ansøgningsfrist søndag 24. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

apartmentHjem.dk ApSplaceSilkeborg
Opstart: 1. oktober 2025 Vil du være en del af et engageret indkøbsteam, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Hos hjem.dk i Silkeborg søger vi en struktureret og selvstændig barselsvikar til vores indkøbsafdeling i en periode på ca. 10-12...
placeSkanderborg, 28 km fra Silkeborg
Barselsvikar - Socialpædagog eller psykomotorisk terapeut, søges til Landsbyen Sølund Boenhed 18 Vil du være med til at skabe gode og betydningsfulde liv for de mennesker, som bor i Boenhed 18 i Landsbyen Sølund? Ønsker du et arbejde med mening...
apartmentFGU DanmarkplaceHørning, 32 km fra Silkeborg
Vi søger dig, som sammen med vores dygtige kok og faglærer, kan bistå og varetage den primære produktion af skolens forplejning. Vores elever spiser godt, og har høje forventninger til de daglige måltider, det har vi også til dig. Vi laver morgenmad...