Chefanalytiker til dagtilbudsområdet i VIVE Uddannelse, Børn og Unge
Vi søger en profil med dyb domænefaglig viden om dagtilbud, stærke metodiske kompetencer og dokumenteret erfaring med at lede større evaluerings- og analyseprojekter. Du motiveres af at omsætte analyse og forskning til anvendelig viden, der gør en forskel for børn, familier, fagprofessionelle og beslutningstagere.
Hvem søger vi? Vi søger en erfaren chefanalytiker til afdelingen VIVE Uddannelse, Børn og Unge. Kendetegnende for dig er, at du brænder for at udvikle viden af høj kvalitet om dagtilbudsområdet og ønsker at bidrage til udviklingen af både praksis og politik på området.
Du har solid faglig indsigt i dagtilbudsområdet og indgående kendskab til de centrale problemstillinger, der præger området, herunder kvalitet, pædagogisk praksis, børns trivsel, læring og udvikling, organisering, styring samt samarbejdet mellem dagtilbud, forældre og øvrige aktører omkring barnet.
Du har stærke metodiske kompetencer inden for kvalitativ metode. Samtidig ser vi gerne, at du også har erfaring med eller forståelse for kvantitative analyser og mixed methods-designs. Du har erfaring med at planlægge og gennemføre omfattende dataindsamlinger, analysere komplekse datamaterialer og omsætte resultater til anvendelig viden.
Derudover forventer vi, at du: Har dokumenteret erfaring med at lede større undersøgelses- og evalueringsprojekter Har erfaring med at samarbejde med ministerier, styrelser, kommuner, professionshøjskoler, fonde eller andre centrale aktører på området Kan udvikle nye projekter og bidrage aktivt til ansøgninger, tilbud og strategiske samarbejder Kan repræsentere VIVE i faglige netværk, følgegrupper og offentlige sammenhænge Har stærke analytiske kompetencer og høj faglig integritet Kan formidle komplekse analyser klart og præcist til både forskere, praktikere og beslutningstagere Trives i en projektorganisation og bidrager aktivt til udviklingen af både kolleger og fagmiljø Hvad forventer vi?
Som chefanalytiker forventes du at indtage en central faglig rolle i afdelingen. Du vil få ansvar for at udvikle, gennemføre og formidle større og mere komplekse forsknings- og analyseprojekter inden for dagtilbudsområdet. Du forventes at: Drive større undersøgelses- og evalueringsprojekter fra idéudvikling til formidling Bidrage til den strategiske udvikling af VIVEs arbejde på dagtilbudsområdet Udvikle og vedligeholde stærke relationer til centrale samarbejdspartnere og rekvirenter Bidrage til hjemtagning af nye projekter gennem tilbuds- og ansøgningsarbejde Vejlede og sparre med analytikere, senioranalytikere og forskere Bidrage aktivt til afdelingens faglige miljø og vidensudvikling Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af VIVE Uddannelse, Børn og Unge, som er et af Danmarks stærkeste forsknings- og analysemiljøer inden for børn, unge, dagtilbud, skole, uddannelse og børn og unge i udsatte positioner. I afdelingen arbejder vi med nogle af de mest centrale velfærdspolitiske spørgsmål i Danmark.Vi gennemfører forskning, analyser og evalueringer for ministerier, styrelser, kommuner, fonde og internationale samarbejdspartnere. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet, praksisrelevans og stærke samarbejder. Hos os får du: Et stærkt tværfagligt forsknings- og analysemiljø Mulighed for med viden at præge den nationale dagsorden på dagtilbudsområdet Stor faglig frihed og medindflydelse Mulighed for at udvikle nye projekter og partnerskaber Dygtige og engagerede kolleger Et godt arbejdsmiljø med høj grad af tillid og samarbejde Ansættelsesproces Du kan læse mere om kravene til chefanalytikerstillinger i VIVEs stillingsstruktur i vores beskrivelse af VIVEs stillingsstruktur og ansættelsesproces, som du finder på vores hjemmeside.
Ansættelsesudvalget beslutter, hvilke ansøgere der går videre til samtale. I udvælgelsen lægger vi vægt på, om du i din ansøgning forholder dig reflekteret til opslaget og kan dokumentere de faglige og metodiske kompetencer, som efterspørges.Det er ledelsen, der træffer beslutning om, hvilken ansøger der tilbydes stillingen. Nærmere oplysninger Vil du vide mere om stillingen eller VIVE, er du velkommen til at kontakte forsknings- og analysechef Carsten Strømbæk Pedersen på telefon 4193 2427 eller mail casp@vive.dk. Du kan også læse mere om VIVE på vores hjemmeside.
Uddannelseskrav Ansættelse som chefanalytiker forudsætter, at du har en kandidatgrad inden for et relevant samfundsvidenskabeligt område, eksempelvis sociologi, pædagogik, antropologi, statskundskab, psykologi eller lignende. Ansættelsesvilkår Stillingen som chefanalytiker er en fastansættelse på fuldtid.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikerne. Som chefanalytiker ansættes du som specialkonsulent. Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for en lønforhandling. Ved fuldtid vil månedslønnen chefanalytikere ligge indenfor dette lønspænd: ca.
55–66.000 kr. inkl. pension. Ansættelsesmyndigheden og ansættelsesområdet er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Arbejdsstedet er VIVE København (Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K) eller VIVE Aarhus (Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj) – efter dit valg.
Der må forventes rejseaktivitet mellem VIVEs lokationer samt til møder med samarbejdspartnere. Ansøgning Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem, og alle bilag uploades sammen med ansøgningen. Find link til ansøgningsskemaet på vive.dk under Ledige stillinger. Ud over ansøgning og CV skal du vedhæfte: Eksamensbevis for bestået kandidatuddannelse samt karakterudskrift Eventuelle eksempler på relevante skriftlige arbejder, fx rapporter, artikler, evalueringer, forskningspublikationer, tilbud, ansøgninger eller notater.
Hvis materialet er udarbejdet sammen med andre, bedes du kort beskrive din rolle. I ansøgningen bedes du oplyse, om du ønsker arbejdssted i København eller Aarhus. VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge uanset personlig baggrund.Du er velkommen til at udelade oplysninger om køn, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag. Ansøgningsfrist Du kan søge stillingen frem til udgangen af tirsdag den 16. juni 2026. Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 26. Fakta Application due16-06-2026 Start date01-08-2026 Work hoursFuld tid Position category Position type Workplace Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.vive.dk/da/ Share/Print