Ph.d.-studerende til Dansk Søvncenter for Børn og Unge
Det nyetablerede Dansk Søvncenter for Børn og Unge (samarbejde mellem børneafdelinger på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet, samt Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet og Steno Diabetes Center Copenhagen) søger en engageret og nysgerrig ph.d.-studerende, der vil bidrage til at udvikle centerets forskningsaktiviteter og være med til at etablere et stærkt forskningsmiljø inden for børne- og ungesøvn.
Om stillingen Som ph.d.-studerende bliver du en central del af opbygningen af Dansk Søvncenter for Børn og Unge. Du vil få en aktiv rolle i at etablere nye forskningsprojekter og bidrage til opstarten af CopenSleep-kohorten – et stort forskningsprojekt, der skal kortlægge søvn, søvnforstyrrelser og søvnsygdomme hos syge og raske børn og unge.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Planlægning, koordinering og gennemførelse af forskningsprojekter Deltagelse i dataindsamling, databehandling og analyse Supervision af medicinstuderende Bidrag til videnskabelige publikationer og formidling Samarbejde med kliniske og forskningsmæssige partnere Om dig Vi søger en kandidat, der har lyst til at være med til at bygge noget nyt op og trives i et tværfagligt miljø.
Du har: En relevant kandidatgrad (fx medicin, psykologi, folkesundhedsvidenskab) Interesse for søvn, neuroudvikling og/eller mental sundhed hos børn og unge Interesse for forskning, er nysgerrig og kritisk Erfaring med forskning, statistik eller databehandling er en fordel Gode samarbejdsevner, initiativ og evne til at arbejde selvstændigt Gode engelskkundskaber i skrift og tale Vi tilbyder En unik mulighed for at være med fra begyndelsen i et nationalt forskningscenter Et stærkt fagligt og tværfagligt miljø med engagerede kolleger Kompetent ph.d.-vejledning og mulighed for internationalt samarbejde Ansættelsesforhold Ph.d.-stillingen er fuldt finansieret og tilknyttet Dansk Søvncenter for Børn og Unge på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet.
Ansættelse forventes fra 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter, og ph.d.-forløbet gennemføres i samarbejde med Københavns Universitet efter gældende regler for ph.d.-uddannelser. Ansøgningen skal indeholde: Motiveret ansøgning CV Eksamensbeviser Eventuelle publikationer eller anden dokumentation for forskningsaktivitet Ansøgningen sendes via Region Hovedstadens jobportal senest 15/11 2025.Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 2/12 2025 mellem kl. 8-12. For spørgsmål eller mere information: kontakt Nanette Mol Debes: nanette.marinette.monique.debes@regionh.dk, Peter Born: alfred.peter.born@regionh.dk, Poul Jennum: poul.joergen.jennum@regionh.dk, eller Jannet Svensson: jannet.svensson.01@regionh.dk Fakta Jobtype Ph.d.-studerende Arbejdssted Herlev Hospital Arbejdstid 37 timer Jobnummer 265051 Ansøgningsfrist 15-11-2025 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Nanette Debes Afdelingslæge [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.
Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os. Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil.Vi tager godt imod dig, så kom og vær med! Fakta Herlev og Gentofte Hospital er Region Hovedstadens største akuthospital med mange stærke specialer, der driver forskning og behandling i international klasse. På Herlev-matriklen udvidede hospitalet i 2021 med nye flotte fysiske rammer til blandt andet akutmodtagelse, børn/ unge, graviditet/ fødsler og operationsstuer.
Herlev og Gentofte Hospital har 6.826 ansatte Hospitalet har 23 kliniske afdelinger Hvert år har hospitalet: 1.052.000 ambulante besøg, 153.370 akutte ankomster, 78.000 indlæggelsesforløb og 40.000 operationer Hospitalet har et driftsbudget på 5,06 mia.
kr.