Digital Marketing Project Manager

apartmentAsento Digital ApS placeKolding calendar_month 

Kan du skabe sammenhæng mellem strategi, specialister og resultater?

Er du klar til at sætte dit aftryk på nogle af Danmarks mest ambitiøse brands? Så bliv hængende lidt endnu!

ASENTOs Project Management team søger endnu en erfaren og ambitiøs Project Manager til at hjælpe med at håndtere vores stigende kundetilgang. Du vil blive en del af et kompetent team, hvor du får muligheden for at arbejde med virksomhedstyper lige fra start-ups, offentlige instanser til internationale koncerner.

Du får tilmed erfaring fra flere forskellige brancher.

Når du bliver en del af ASENTOs Project Management team, bliver du samtidig en del af et team, der har stået i spidsen for hundredvis af succesfulde marketingsamarbejder på tværs af brancher – og som spiller en central rolle i at skabe sammenhæng mellem strategi, eksekvering og resultater for vores kunder.

Ønsket tiltrædelse: August 2026

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende

Din fremtidige rolle som Project Manager

Som Digital Marketing Project Manager hos ASENTO bliver din vigtigste opgave at sikre, at vores kunder får succes med deres digitale marketingindsatser.

Du får ansvaret for din egen kundeportefølje og arbejder tæt sammen med både kunder og specialister for at omsætte strategi, data og faglig indsigt til konkrete handlinger. Rollen kræver, at du kan skabe overblik, tage ansvar og rådgive kunderne på et niveau, hvor marketing ikke bare bliver en kanalindsats men en del af virksomhedens samlede vækst.

Arbejdsopgaverne med din kundeportefølje indebærer, men er ikke begrænset til:

  • Kundeansvar & udvikling: Du har det overordnede ansvar for din egen kundeportefølje og arbejder proaktivt på at udvikle kundens forretning og sikre langvarige relationer.
  • Strategi & Koordinering: Du udarbejder og udvikler strategier samt koordinerer marketingindsatser, der sikrer, at vi indfrier kundernes KPI’er.
  • Teamledelse: Du har ansvaret for at lede interne, tværfaglige kundeteams. Sammen med vores specialister inden for Tracking, Email Marketing, Paid Search og Organic Search udvikler du kundens forretning.
  • Rådgivning & Budget: Du står for allokering af budgetter på tværs af kanaler og fungerer som proaktiv rådgiver omkring kundernes udviklingspotentiale.
  • Afrapportering: Du sikrer en tæt løbende dialog med dine kunder og faciliterer de månedlige performance møder, hvor du omsætter data til konkrete og forståelige indsigter.

Hvilke forventninger har vi til dig?

Vi forestiller os, at du har erfaring med projektledelse og digital marketing – enten fra bureau, in-house eller en lignende rolle, hvor du har haft ansvar for at drive og koordinere digitale marketingindsatser.

Du behøver ikke være specialist i alle kanaler, men du skal have en solid forståelse for digital marketing og kunne se, hvordan indsatserne hænger sammen på tværs af strategi, eksekvering, budgetter og resultater.

For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du kan opbygge stærke relationer – både med kunder og kollegaer. Du skal trives med ansvar, kunne skabe overblik i komplekse projekter og være nysgerrig på de digitale muligheder, der kan flytte vores kunders forretning.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har erfaring med kundeansvar eller har arbejdet i en marketingkoordinator/manager stilling, hvor du har haft ansvaret for at styre og koordinere marketingindsatser.
  • Du har solid forståelse for digital marketing og forstår at omsætte strategi til handling.
  • Du har stærke kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt.
  • Du er struktureret, koordinerende og formår at bevare overblikket.
  • Har god dataforståelse og kan læse effekten på tværs af platforme i f.eks. GA4 og andre værktøjer.
  • Du er ambitiøs på dine kunders vegne og tør udfordre status quo.

Vi kan til gengæld tilbyde dig:

Hos ASENTO bliver du en del af et team, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder ambitiøst med vores kunder, men vi tror også på, at godt arbejde kræver tid til fordybelse, sparring og realistiske rammer.
  • Tid til fordybelse fremfor urealistiske kapacitetsmål.
  • Et stærkt, fagligt miljø hvor vi deler viden indbyrdes og underviser branchen.
  • Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og 6. ferieuge.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Centralt beliggende kontor i Kolding.
  • Et stærkt socialt sammenhold på tværs af virksomheden.

Hvem er ASENTO?

ASENTO er et digitalt marketingbureau fra Kolding, grundlagt i 2015. Vi startede med SEO, men har siden udviklet os til et 360-graders digitalt marketingbureau med specialister inden for SEO, Paid Search, Paid Social, Tracking og E-mail Marketing.

I dag hjælper vi virksomheder på tværs af brancher – fra vækstende start-ups til internationale koncerner. Fælles for vores kunder er, at de har ambitioner, og at de ønsker en digital marketingpartner, der tager ansvar for både strategi, eksekvering og resultater.

Vi er i dag et team på +15 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe målbar værdi for vores kunder. Vi er fagligt nysgerrige, ambitiøse og ekstra glade for at nørde digital marketing. Så hvis du også trives med både strategi, data, mennesker og forretning, vil du passe godt ind hos os.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentGlobal Talent ViewplaceKolding
Danish Digital Marketing Specialist Advisor for Google Ads in Vibrant Barcelona! Are you ready to embrace an exciting new career opportunity while experiencing the vibrant lifestyle of Barcelona? Join the team as a Digital Marketing Specialist...
apartmentEstaidplaceDanmark
Digital Marketing Student Assistant - Estaid.com Join Estaid - an AI-driven proptech company focused on making cross-border property purchases simpler and more transparent. Buying property abroad is often complicated and hard to navigate...
business_centerHøj løn

Global Digital Marketing Lead

apartmentLenusplaceDanmark
Lenus is looking for a new Global Digital Marketing Lead for our Copenhagen Office! Join the health revolution! At Lenus, we're on a mission to make the world a healthier, happier place - partnering with thousands of the world's leading health...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: