Gravermedhjælper søges til Skals Kirkegård
Gravermedhjælper søges til Skals Kirke og Kirkegård
Vi søger en deltids gravermedhjælper med grønne fingre, som er fleksibel og har lyst til at deltage i pasningen af Skals kirkegård og medvirke i kirkens daglige drift. Stillingen er ledig og ansættelse kan ske snarest. Stillingen er på 20 timer pr. uge i gns. Aflønningen sker på månedsløn. Der er tale om en 5 dages arbejdsuge.
?️ Om Skals Kirke
Skals Kirke er en hvidkalket landsbykirke med tilhørende kirkegård, sognehus og præstebolig. Skals kirke ligger midt i et aktivt lokalsamfund med skole, idrætscenter, efterskole, højskole og engagerede foreninger og sognet har godt 1.800 medlemmer af folkekirken. Her er liv, nærvær og tradition – og vi leder efter dig, der vil være en del af det.
Du bliver en del af et lille stærkt team på 7 ansatte, hvoraf 5 er tilknyttet kirkegården.- Dine opgaver vil bla. være:
- Pleje og vedligeholdelse af gravsteder.
- Pasning af kirkegård og tilknyttede grønne områder.
- Rengøring af præstekontor, kirke, graverkontor og sognehus.
- Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger (ca. 1 gange om måneden samt ved graverens fri-, syge- og kursusdage).
- Varetage graverens opgaver i ferieperioder.
- Planlægning og samarbejde med graver, som har det overordnede ansvar.
- Vi tilbyder:
- Et godt og hjælpsomt arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads med respekt for tradition, lokalt fællesskab og faglighed.
- Fleksible arbejdstider med 20 timer i ugen gns.(fleksibel deltidsansættelse)
- Et aktivt sogn og et engageret menighedsråd.
- En kirkegård i konstant udvikling og kirke med automatisk ringeanlæg
- Vi forventer, at du:
- Har erfaring inden for det grønne område.
- Er fleksibel og trives med varierende opgaver.
- Er klar til at møde mennesker i både glæde og sorg.
- Er kreativ og har lyst til at bidrage til kirkegårdens udtryk.
- Er et udemenneske, der trives i al slags vejr.
- Er robust og klar på fysisk arbejde.
- Er samarbejdsvillig og nem at tale med.
- Er effektiv, initiativrig og løsningsorienteret.
- Er respektfuld over for kirkegårdens særlige rammer og besøgende.
Ansættelse sker ved Skals sogns menighedsråd beliggende Skringstrupvej 4, 8832 Skals
Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og 3F Fagligt Fælles Forbund og hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (nu Offentlig Ansattes Organisationer). Aftalerne kan ses på Folkekirkens Intranet.
Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land
uden gartnerisk uddannelse i en fuldtidsstilling
kr. 296.342,65 (trin 1)
kr. 301.648,94 (trin 2)
med gartnerisk uddannelse
kr. 333.927,60 (trin 1)
kr. 343.844,42 (trin 2)- Praktisk info:
- Ansøgning med relevante bilag sendes til: 8531fortrolig@sogn.dk
- Ansøgningsfrist: Senest 5. februar 2026
- Samtaler afholdes i uge 8
- Spørgsmål vedrørende stillingen: Kontakt Lis Olesen på telefon 30 63 56 03