Key Account Manager Detail – en spændende udfordring til en af landets førende dagligvareleverandører – med stor frihed til at agere og tage kommercielle beslutninger
Dit nye job
Med reference til virksomhedens salgsdirektør vil du blive en del af en professionel og erfaren salgs- og marketingorganisation, som har et godt tværgående samarbejde. Haugen-Gruppen er en førende leverandør af fødevarer, og du vil repræsentere et antal internationale brands i forhold til de detailhandelskæder, som du vil få ansvaret for.Du vil indgå i et KAM-team, hvor du vil kunne få en god sparring og idéudveksling fra dine kolleger, som er erfarne KAM’er. Haugen-Gruppen har en relativt stor salgsstyrke på 14 salgskonsulenter, som vil understøtte kampagnerne på butiksniveau.
Haugen-Gruppen har en salgs- og marketingorganisation med en høj medarbejdertilfredshed og meget høj fastholdelsesgrad, som giver en stabil drift af virksomheden.
Du vil få fuldt P&L-ansvar for dine kunder og dermed ansvar for at sikre målopfyldelse af salgsbudgettet og indtjeningen. Du skal samtidig overholde de aftalte trade-omkostninger, øge volume, indtjening og markedsandel hos dine kunder efter nærmere aftale, konvertere kategoriplaner til account-planer og implementere prisforhøjelser efter nærmere aftale.
Du vil få mulighed for at arbejde med kendte brands som f.eks. Tørsleff, Paradiso, Storck, Ragusa, Monini, Twinings, Kikkoman, Tabasco, Oscar m.fl.
Dine hovedopgaver
Dine hovedopgaver vil være følgende:
- ”Traditionelle” KAM-opgaver.
- Kontinuerlig og tæt kontakt/opfølgning af indkøbere og kæder.
- Tæt samarbejde med Marketing/Category Managers.
- Samarbejde på tværs af kæde-ansvar - månedlige KAM-møder.
- Interne møder: salgsmøder, ugentlige afdelingsmøder, actionvare-møder, salgsplanlægningsmøder og ad hoc-marketing/-KAM-møder.
- Udarbejdelse af budgetter og prognoser.
- Samarbejde og koordinering med øvrige HG Nordic-lande.
- Strategiplan for discount i samarbejde med KAM-kollega og ledelsen.
- I et vist omfang deltage i sortimentsudvikling i samarbejde med Category Managers og ledelsen.
- Forbedre og udvikle relationerne til nøglekunder/personer samt fastholde og forbedre kundetilfredshed.
- Gennemførsel af årsforhandlinger i henhold til aftalt strategi og plan.
- Planlægning og udarbejdelse af præsentationer til salgsmøder og kundemøder.
- Overvåge markedet for konkurrentinitiativer & reagere derefter.
- Følge markedsudviklingen og igangsætte nødvendige initiativer.
- Månedlig rapportering.
- One-to-one-møder med salgs- og marketingdirektør.
Din baggrund, uddannelse og bopæl
Du har en afsætningsøkonomisk uddannelse – min. merkonom i markedsføring – og har min. 3-4 års KAM-erfaring i FMCG-food eller non-food – og har eller har inden for de seneste år haft ansvar for enten Salling Group og/eller COOP. Du har haft fuldt P&L-ansvar for dine kunder og erfaring fra samarbejde med Category Managers og gerne erfaring med portefølje- og sortimentsstrategier.Endelig har du erfaring med pris- og kampagneplanlægning og eksekvering samt dokumenterede resultater fra tidligere KAM-ansvar.
Du har gode analytiske og strukturelle evner, er rimelig innovativ og forhandlingsvant på et højt niveau. Du har desuden et højt energiniveau og har styr på din retorik.
Kandidater med bopæl på Sjælland vil være foretrukne.
Vi tilbyder dig
En spændende udfordring hos en af landets førende FMCG/Out-of-home-virksomheder med mange spændende brands, som er vækstet betydeligt i de seneste 10 år, og som har en høj medarbejdertilfredshed.
Et job med udviklings- og karrieremuligheder i en virksomhed, som har fokus på at udvikle deres medarbejdere.
Din ansættelsespakke består af en konkurrencedygtig fast gage, pensionsordning, bonusordning, firmabil, sundheds-og ulykkesforsikring, internet hjemmeopkobling, smartphone, PC, kantineordning, personalekøbsordning og forskellige sociale aktiviteter i virksomheden.
Har vi fanget din interesse?
Hvis du mener jobbet passer til dine kvalifikationer og jobønsker, hører vi meget gerne fra dig, og har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Tom Bo Madsen på mobiltelefon 4064 8191 eller på email tbm@tommaconsulting.dk
Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.
Hvis du ønsker at komme direkte i spil til stillingen, skal du sende dit cv til: tbm@tommaconsulting.dk
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Virksomheden bliver først informeret om dit kandidatur efter din accept.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tomma ConsultingAutomatikvej 1
2860 Søborg
Tomma Consulting er specialister i rekruttering til FMCG- og foodservicebranchen.
VIRKSOMHEDEN
Om Haugen-Gruppen AS
Haugen-Gruppen AS Denmark er en del af Haugen-Gruppen Nordic.
Vores virksomhed beskæftiger sig med udvikling og markedsføring af fødevarer inden for udvalgte forretningsområder, hvor vi kan øge udbuddet af kvalitetsvarer og skabe madglæde. Vores kunder er hele den Danske dagligvarehandel, samt de professionelle køkkener i kantiner, hoteller og restauranter.
Vores forretningskultur er baseret på kerneværdier som kvalitet, innovation, hastighed og fleksibilitet og en høj grad af tværfagligt samarbejde og professionelle kompetencer inden for vores felt, samt gensidig tillid og respekt imellem såvel vores interne team som vore forretningspartnere.Haugen AS Denmark blev etableret i 2002, som en fusion af Carl Lange & Co, Tørsleffs & Co og Competent Catering.
Med Carl Lange & Co. stiftet i 1898, samt Tørsleffs & Co som blev grundlagt allerede i 1892, men først stiftet som Tørsleffs & Co i 1923, har vi således en historie der går mere end 100 år tilbage. Carl Lange & Co var fra starten fokuseret på at bringe eksotiske fødevarer til Danmark og med disse udvide kendskabet til alverdens mad.F.eks. var Brandet Paradiso, grundlagt i 1962, de første til at importere flåede tomater og senere asparges på dåse og glas til Danmark.
Tørsleffs & Co beskæftigede sig mere med det Danske køkken, ikke mindst inden for bagning og syltning, og de grønne striber der pryder Tørsleffs vaniljesukker er kendt af de fleste danske forbrugere. I 1938 etableredes Tørsleff Husmoderservice, som kunne hjælpe med stort og småt i de Danske køkkener.I dag er Tørsleffs Husmoderservice stadig aktivt, men er begrænset til rådgivning om syltning i sæsonnen.
I dag er vi en moderne fødevarevirksomhed, som står solidt på vores historiske fundament. Således er vores fokus stadig at udvide forbruget af kvalitetsfødevarer fra hele verden og sammen med vores mange samarbejdspartnere fortsat bidrage til, at der bliver lavet god og spændende kvalitetsmad i de danske køkkener.
Om Haugen-Gruppen i Norden
Haugen-Gruppen Denmark A/S er en del af Haugen-Gruppen, Nordic, som desuden består af Haugen-Gruppen AS Norge og Haugen-Gruppen AB Sweden og Haugen-Gruppen Oy Finland. Haugen-Gruppens Nordiske målsætning er at være ledende importør af mærkevarer i Norden indenfor dagligvare og storkøkken.
Virksomheden har en ekspansiv strategi både nationalt og internationalt.
Haugen-Gruppens værdier er entreprenante, flexible, hurtige, ansvarlige.
Du kan læse mere på: www.haugen-gruppen.dk og www.haugen-gruppen.com