FLEKSJOB: Elsker du kold kanvas? Så er du måske vores nye sælger i Huset Venture Aarhus

apartmentHuset Venture placeViby calendar_month 

Har du et hjerte der banker for salget af en god idé, og kan du holde modet oppe selv efter 20 afslag over telefonen? Så er det muligvis dig, vi er på udkig efter - læs endelig videre…

Hvem er vi?

Huset Venture er Danmarks største registrerede socialøkonomiske virksomhed med ca. 150

medarbejdere på landsplan – hvoraf 95 % er ansat i på fleksjobvilkår.

Du vil blive en del af afdelingen IT-Genbrug i Huset Venture Aarhus. Her modtager vi

virksomheders brugte IT-udstyr, sletter alt data efter Datatilsynets forskrifter og

sørger for optimal genanvendelse af udstyret til gavn for miljøet.

I IT-Genbrug vil vi gerne sparke døren ind til endnu flere virksomhedskunder, og der har vi brug for dig!

Hvem er du?
  • Du er sælger helt ind i knoglerne og elsker kold kanvas.
  • Du har erfaring med telefonsalg og optræder altid professionelt og efterlader et godt indtryk hos dine kontakter.
  • Du formår at skabe tillid gennem telefonen.
  • Du ser et nej som en motivation til at fortsætte.
  • Du har en god datadisciplin.

Jobdetaljer:

  • Du vil primært arbejde med salg af en god idé over telefonen.
  • Du vil primært arbejde med nye kontakter, men også en mindre del eksisterende kunder/leverandører.
  • Det er et krav, at du er visiteret til fleksjob via kommunen.
  • Vi forestiller os en effektiv ugentlig arbejdstid på alt mellem 15-25 timer.
  • Du bliver en del af et mindre team på tre personer.
  • Din arbejdsplads bliver på Skanderborgvej 277, Viby J.
  • Vi har overenskomst med HK Privat.

Er du klar til at tage telefonen i hånden og gøre en forskel? Så send en motiveret

ansøgning via dette link:

FLEKSJOB: Elsker du kold kanvas? Så er du måske vores nye sælger i Huset Venture Aarhus – Husetventure Job

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Kommerciel chef Tine Haugaard på mobil 21412202.

Ansøgningsfristen er søndag den 5. juli 2026, men behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu.

Du kan læse om Huset Venture Aarhus og forretningsområdet IT-genbrug på:

https://husetventure.dk/aarhus/it-genbrug/

placeKøge, 14 km fra Viby
Kære fremtidige kollega. Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig? At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob...
apartmentErik Larsen & Søn ApSplaceGlostrup, 27 km fra Viby
Kan du opbygge tillidsfulde kunderelationer – og følge ordrer helt til dørs? Kan du genkende billedet af dig selv som den helstøbte interne sælger, der både brænder for at skabe den gode kundekontakt – og samtidig også har overblik og grundighed...
apartmentMindmill DenmarkplaceViby
Vi leder efter en sælger, der eksekverer. En der møder ind, ved hvad der skal laves, og kommer i gang uden at vente på at blive sat i sving. Du sidder ikke stille, du analyserer ikke en beslutning ihjel, og du har ikke brug for at blive motiveret...