Koordinerende jordemoder til føde- og akutområdet, Kolding Sygehus
Vi har en fast stilling som koordinerende jordemoder ledig pr 1. maj eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer om ugen. Beskrivelse af opgaven Afdelingen rummer ca. 110 kompetente og engagerede jordemødre – vi har tradition for at løfte i flok, og både humor og arbejdsglæde vægtes højt i hverdagen.
Som koordinerende jordemoder har du en central rolle i afdelingens drift. Du fungerer som visitator i forhold til det akutte patientindtag, og du koordinerer arbejdsopgaver og personaleressourcer døgnet rundt. Du er garant for en høj faglig standard.
Du tager del i akutte situationer med behov for vejledning og supervision og du yder faglig samt personlig støtte til kolleger efter ønske og behov. Du er mødeleder ved fødeafsnittets konferencer og medvirker ved undervisning og supervision i forhold til at implementere og fastholde nye tiltag i afdelingen.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige koordinerende jordemødre, som bemander funktionen døgnet rundt. Vagtformen er 12,25 timers tilstedevagter dag og nat, alle ugens syv dage. I dagtid samarbejder du med souschefen og den koordinerende jordemoder for akut ambulantområdet.
Døgnet rundt indgår du i et tæt samarbejde med jordemødrene i vagt, vagthavende læger samt øvrige personalegrupper på tværs af afdelingen. Du refererer til afdelingens to vicechefjordemødre for føde- og akutområdet. Vi har et stort fokus på udvikling og innovation med høj grad af medarbejderinvolvering.
Du kommer derfor til at have indflydelse på tiltag, kerneopgaver og generelle forbedringer i tæt samarbejde med dine kollegaer. For nuværende har vi et særligt fokus på de jordemoderfaglige kerneopgaver og udviklingen af jordemoderens kompetencer – her vil du som koordinerende jordemoder helt automatisk få en særlig rolle.
Vi kan tilbyde Central rolle i driften døgnet rundt En funktion med fokus på høj faglighed Koordinerende for flowet af patienter og personale i vagterne Du vil have et delegeret ansvar for at koordinere det akutte patientindtag og personaleressourcer døgnet rundt Du vil lede de jordemoder- og lægefaglige konferencer Supervisere jordemødre i forbindelse med det daglige arbejde Bistå ledelsens initiativer vedr.
arbejdsmiljø, forskning, udvikling og diverse tiltag Have et særligt ansvar for at implementere og fastholde nye tiltag i afdelingen Din baggrund Du er en fagligt velfunderet jordemoder med bred klinisk erfaring, herunder gerne erfaring fra en større specialafdeling Du har fokus på at fremme og fastholde de ukomplicerede forløb Du har stor erfaring med komplicerede fødsler Du har erfaring med faglig og kollegial vejledning, gerne både på praktisk og teoretisk plan f.eks. med en sundhedsfaglig eller pædagogisk efteruddannelse på diplomniveau Du evner både at fokusere på håndteringen af ukomplicerede og komplicerede fødselsforløb og understøtter jordemødrenes kompetencer i begge scenarier Du er STAN- certificeret, har gerne ALSO-kursus eller tilsvarende form for færdighedstræning Du er fagligt visionær og har gode samarbejds- og kommunikationsevner både i forhold til jordemoderkollegaer, læger, ledere og øvrige samarbejdspartnere Du er optaget af den fødende families oplevelse og involvering i forløbet, og du evner at arbejde med patienten i centrum Du er handlekraftig, rolig og i stand til at bevare overblikket i travle og pressede situationer Du er bevidst om og ansvarlig i forhold til din kulturbærende rolle i afdelingen og har en engagerende og motiverende adfærd Du har viden om og interesse for klinisk praksis, uddannelse, udviklings- og forskningsopgaver og du har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode patientforløb Løn- og ansættelsesforhold Din løn forhandles efter gældende overenskomst med Jordemoderforeningen.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse Ansøgningsfrist onsdag den 11.03.26. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 16.03.26. Stillingen er med tiltrædelse den 01.05.26 eller snarest muligt. Er du nysgerrig på at høre mere om stillingen og hilse på os, er du velkommen til at kontakte: Vicechefjordemoder Stine Storm, stine.storm@rsyd.dk, tlf: 76362476, vicechefjordemoder Lærke H.Christoffersen laerke.haumann.christoffersen@rsyd.dk, tlf: 76362479 eller chefjordemoder Louise O. Simsick, louise.oddershede.simsick@rsyd.dk, tlf. 76360221 Funktionsbeskrivelse for stillingen kan rekvireres ved henvendelse til en af ovenstående kontaktpersoner.
Om Kvindesygdomme og Fødsler Sygehus Lillebælt består af Vejle Sygehus og Kolding Sygehus, og Kvindesygdomme og Fødsler er placeret på Kolding Sygehus. På Sygehus Lillebælt kender alle medarbejdere visionen om Patienten først og de fem løfter til patienterne, samt sygehusets værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.
I Kvindesygdomme og Fødsler kan alle se, at vi sætter patienten først. Vores ledelse - strategisk, taktisk, operationel – tager afsæt i Sygehus Lillebælts værdier, løfter og indsatser, samt visionen for Kvindesygdomme og Fødsler. Kvindesygdomme og Fødsler er regionens næststørste fødested med ca.
3.200 fødsler om året, og afdelingen tilbyder udover svangreomsorg, fødselshjælp og barselspleje, specialiseret ambulant behandling inden for det benigne gynækologiske speciale. Vi er ca. 300 fagligt engagerede medarbejdere fordelt på flere faggrupper, som hver dag arbejder sammen på tværs omkring det gode patientforløb, med høj patienttilfredshed og faglig kvalitet i udredning, behandling og pleje som pejlemærker.
Afdelingen består af følgende afsnit/enheder: Graviditet ambulatorie, Kvindesygdomme ambulatorie, Jordemoderkonsultationer, Fødeafsnit, Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit, Center for Voldtægtsofre, et sekretariat samt en administrativ stab med bl.a. en ledelsessupporter, en forbedringskonsulent og en kvalitetskoordinator.
Ledergruppens pejlemærker er afdelingens strategiske indsatsområder: Det gode Patientforløb, Bæredygtighed, Organisatorisk udvikling, Trygge og imødekommende rammer, Faglig udvikling og forskning, og Attraktiv arbejdsplads. På Sygehus Lillebælt er vi ´Patienternes Sygehus´og arbejder alle hver dag ud fra tilgangen om at sætte patienten først.
Vi behandler både fysiske og psykiske sygdomme og holder til blandt andet på Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital. Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 61.000 indlæggelser og 645.000 ambulante besøg om året. I alt er vi 6.500 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie. Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt forud for ansættelse indhenter børne- og straffeattester i relevante stillinger.
Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved ansættelser i Psykiatrisk Afdeling Vejle, Psykiatrisk Afdeling Middelfart og Afdelingen for Tværfaglige traumebehandling. Vi indhenter desuden som udgangspunkt en privat straffeattest ved ansættelse i HR Løn og Jura samt i vores Økonomi og Planlægningsafdeling.
Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn under 15 år. DepartmentKvindesygdomme og fødsler, Kolding Sygehus Work hours37 WorkplaceKolding Contact Reference235065 Application due11-03-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print