Har du lyst til nye og spændende udfordringer, er du måske vores nye kollega? Lejre kommunes hjemmepleje søger en udekørende ...
For første gang i 5 år har vi nu en ledig stilling som udekørende nattevagt – en af vores værdsatte medarbejdere går på velfortjent pension. Derfor søger vi en ny kollega til vores stabile og velfungerende team.
Om stillingen
Som udekørende nattevagt bliver du en del af en meget stabil, kompetent og fleksibel medarbejdergruppe. Du arbejder selvstændigt, men med tæt opbakning fra dine kollegaer. Her forventes det, at du i tværfagligt samspil er indstillet på at arbejde løsningsorienteret ud fra borgernes behov, hvor der til tider er komplekse personlige og sundhedsfaglige udfordringer.
Som nattevagt i Lejre kommune køre 3 kollegaer 2 ruter hver nat – 1 enkeltrute og en dobbeltrute.
Stillingen er på 28 timer ugentligt i et fast 5-2 rul, onsdag/torsdag og weekendvagt i ulige uger
Indmøde-sted for nattevagterne er Hvalsø Plejehjem, Roskildevej 11, 4330 Hvalsø.
Dine primære opgaver:
- Udekørende besøg hos borgere i eget hjem
- Omsorg, pleje og støtte i nattetimerne
- Observation og dokumentation af ændringer i borgernes tilstand
- Håndtering af akutte situationer med faglig ro og overblik
- Samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet Social- og sundhedsassistent
- Kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger om natten
- Er stabil, ansvarsbevidst og møder borgerne med respekt og empati
- Trives med natarbejde og faste rutiner
- Har kørekort
Vi tilbyder:
- En sjældent ledig stilling i et stabilt team med meget lav personaleomsætning
- God introduktion og oplæring
- Dygtige og hjælpsomme kolleger
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet og tryghed for borgerne
Ansøgning: Send din ansøgning og CV snarest muligt.
Ansøgningsfrist d. 17. april kl. 12. Samtaler afholdes d 22. april.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Mette Skotte på tlf.: 3078 8251 eller email: mehsk@lejre.dk
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen!