Favrskov Kommune - Ulstrup skole søger en dygtig lærer eller pædagog til skolens mellemrumstilbud med koordinator opgaven for mellemrumstilbuddet!

apartmentFavrskov Kommune placeUlstrup calendar_month 

Ulstrup skole søger en dygtig lærer eller pædagog, der brænder for at arbejde med Fællesskaber for alle og privilegerede positioner til skolens mellemrumstilbud, og gerne med lyst til at have en koordinator opgave.

Har du lyst til at blive en del af en engageret personalegruppe, og er du professionel, energisk og fagligt optaget så er det måske dig, vi har brug for.

Ulstrup Skole er en folkeskole med to spor fra 0. – 9. klasse. Vi har ca. 45 medarbejdere og ca. 350 elever. Skolen ligger i et smukt naturområde med Gudenåen og skov i nærmiljøet. Skolen har en vigtig rolle i Ulstrup by og der er et tæt og godt samarbejde med den lokale idrætsforening og virksomheder i skolens distrikt.

Vores vision er at sikre en høj faglighed og social trivsel for alle elever. Vi har, og ønsker fortsat, en skole/arbejdsplads, hvor der er plads til alle, hvor mangfoldighed ses som en ressource, og hvor alle har lyst til at lære og være. Vi tror på, at alle børn gør deres bedste, og vores fornemmeste opgave er, at hjælpe dem godt på vej.

I hverdagen arbejder vi med værdierne Læring, Fællesskab og Faglighed.

Vi søger en lærer eller pædagog med specialpædagogisk erfaring, som har lyst til at være en del af skolens mellemrumstilbud - HUSET.

Huset er et tilbud for elever med særlige behov. Her får eleverne i en kortere eller længere periode tilbudt et særligt tilrettelagt forløb, der kan have forskellig karakter med fokus på faglighed, sociale kompetencer, ro til læring mv. Arbejdet med den enkelte elev kan være både i Huset eller i elevens stamklasse.

Tilbuddet er fleksibelt og dynamisk set i relief til de elever som internt er visiteret til et forløb. Aldersgruppen varierer men pt. er der tilknyttet 9 elever

fra 6. - 9. klasse.

Den fysiske indretning er tilpasset elevgruppen med mulighed for både små, større og individuelle læringsrum.
Der arbejdes med ugeskemaer, praksisnær undervisning og en særlig tilrettelagt dag om ugen.
Desuden vil der i stillingen være ressourcetimer til elever med specialpædagogisk behov elever.

Du bliver en del af et team bestående af to lærere og en pædagog, og der vil som minimum altid være to voksne omkring eleverne.

Vi har brug for en lærer eller pædagog, som brænder for elever med særlige behov, og som har erfaring med at arbejde struktureret omkring eleven som fx handleplansarbejde. Du skal kunne navigere i en varieret hverdag med elevernes mange forskellige udfordringer og behov, hvor det er vigtigt, at du vægter gode og respektfyldte relationer til elever, forældre og kolleger højt.

Hvorfor dig:

  • Fordi du er uddannet lærer eller pædagog, og har interesse for at arbejde i det specialpædagogiske felt
  • Fordi du kan håndtere pædagogiske problemstillinger og læse dem konstruktivt, anderkendende og inkluderende
  • Fordi du brænder for dit job og smiler undervejs
  • Fordi du er synlig og skaber gode samarbejdsrelationer internt som eksternt
  • Fordi du har god pædagogisk indsigt, og gerne bidrager med holdbare løsninger
  • Fordi du tør at være eftertænksom og i tvivl
  • Fordi du kan være rolig og velovervejet – også når det ”blæser”
  • Har et positivt og åbent livssyn
  • Ser et tæt skole/hjem samarbejde som en styrke

Hvorfor skal du vælge os:

  • Fordi vi vil, at eleverne trives og udvikler sig både fagligt og socialt
  • Fordi skolen er en god arbejdsplads i udvikling og forandring
  • Fordi vi er imødekommende, fleksible og arbejdsomme
  • Fordi vi tager fat om udfordringer og er løsningsorienteret
  • Fordi vi vil, at Ulstrup Skole skal være en endnu bedre skole
  • Fordi vi har en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og humor
  • Fordi vi har et tæt skole/hjem samarbejde
  • Fordi vi har stor opbakning fra skolens forældre
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Annika Østergaard på telefon 89 64 28 01 / 22 32 06 67

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Alle uanset køn, etnisk baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist mandag 25. august 2025

Der afholdes samtaler torsdag 28.08.2025

Ansættelses dato 1. oktober 2025

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

apartmentRegion MidtjyllandplaceRanders, 17 km fra Ulstrup
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Lægesekretær/Sundhedsfaglig koordinator til Sengeafnit 3 Regionspsykiatrien...
apartmentRegion NordjyllandplaceMariager, 31 km fra Ulstrup
Socialfaglig koordinator til OVUS - Tilbuddet Autismespektrumforstyrrelser Vi søger en stærk socialfaglig profil som selvstændigt, struktureret og med stort fokus på samarbejde og understøttelse af vores socialpædagogiske personale, og ledergruppe kan...
apartmentRegion MidtjyllandplaceSilkeborg, 29 km fra Ulstrup
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log påMin profilMin profil Vil du som lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator være en del...