Specialtandlæge i ortodonti til Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Øvrige
Ansøgningsfrist:
  1. 12.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du uddannet specialtandlæge, og vil du gerne være en del af Børne- og Ungdomstandplejen i København, så får du nu muligheden for et spændende job i Danmarks største tandpleje.

I Danmarks største tandpleje og ortosektor tilbyder vi hver dag børn og unge ortodontiske behandlinger af høj faglig kvalitet ud fra en palette af forskellige anerkendte behandlingstyper.

Vi har brug for endnu en kollega, som kan indgå i vores store orto-team og være med til at tilbyde byens børn og unge ortodontiske behandlinger.

Da en af vores specialtandlæger på Saxogade tandreguleringsklinik stopper, søger vi en specialtandlæge til de ledige timer i en fastansættelse – gerne 35 timer om ugen.

På tandreguleringsklinikken i Saxogade, er der i alt ansat fem specialtandlæger, tre tandplejere og klinikassistenter. På klinikken er der teams med specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der under specialtandlægens tilrettelæggelse hver dag tilbyder børn og unge behandlinger.

Da vi er en stor ortosektor får du som vores nye specialtandlæge mulighed for at blive en del af et stort netværk med mange kollegaer på tværs af byen. Vi lægger vægt på høj faglighed, og at man står til rådighed for sparring og vidensdeling, når en kollega har behov.

Specialtandlægerne mødes med faste intervaller, hvor sparring og udvikling dyrkes.

20 % af din arbejdstid kan gå til at lægge behandlingsplaner. Du er velkommen til at sidde på kontoret fysisk på klinikken eller at arbejde med behandlingsplanerne hjemme.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for tandlæger samt aftalen om lokal løndannelse.

Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger

Få yderligere oplysninger ved henvendelse til Hanne Gaard på 26 73 83 71.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevant dokumentation.

Søg via linket senest mandag den 8. december 2025

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
en dedikeret rengøringsmedarbejder, der vil være med til at sikre et højt serviceniveau indenfor daglig rengøring, og at rengøringen lever op til Københavns Kommunes standarder for rengøring på institutioner og skoler. Dine arbejdsopgaver vil omfatte  •  daglig...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og hvis du kan starte hurtigst muligt efter ansøgningsfristen, er det et plus. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer. Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden Hvis du kommer i betragtning...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
er det et plus. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer. Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden...