København - Er du studerende og vil du arbejde i weekenden og/eller på hverdage på et demensplejehjem i Københavns Kommune?

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik

Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Vi søger flere empatiske og engagerede studerende, som et par weekender eller hverdage om måneden vil hjælpe ældre københavnere med demens til at leve meningsfulde og trygge liv.

Er du nysgerrig på arbejdet med mennesker, der lever med demens? Forstår du at bruge dine menneskelige kompetencer til at skabe trygge og meningsfulde rammer for dem? Og drømmer du om et studiejob, hvor du gennem nærvær og omsorg skaber øget livskvalitet for andre mennesker?

Så er jobbet som studerende på et af vores 8 demenscentre i Københavns Kommune eller på én af vores 31 andre plejehjem i København måske lige noget for dig.

På vores plejehjem møder vi alle mennesker med et åbent sind og et varmt hjerte, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes. Her rækker arbejdet i høj grad ud over plejeopgaven, og en anerkendende og tålmodig tilgang er udgangspunkt for alle opgaver, vi løser omkring beboeren.

Det er derfor vigtigt, at du interesserer dig for det relationelle og pædagogiske arbejde med beboerne.

Så når du er på arbejde, er det din primære opgave at hjælpe beboerne på plejehjemmet, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. For mennesker med demens findes opskriften på en god dag ofte i den enkeltes livshistorie og identitet.

Ved at aktivere minder gennem musik, billeder og fortællinger kan du gøre de praktiske opgaver og den personlig pleje – som at skifte sengetøj, få hjælp til at komme i bad, få redt hår og få tøj på – til en tryg og respektfuld oplevelse.

Det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring med pædagogiske opgaver, ældre eller pleje, men uanset erfaring får du en grundig introduktion til opgaverne, når du starter hos os. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er der altid en kollega i nærheden, hvis du får brug for vejledning.

Send os din ansøgning og fortæl os lidt om dig samt hvor og hvordan du gerne vil arbejde. Der er muligheder på alle plejehjem i byen – også plejehjem, der ikke er specialiserede i demens.

Ansættelsesvilkår

Hvis du kan starte hurtigst muligt efter ansøgningsfristen, er det et plus. Du vil blive ansat på ét plejehjem, og sammen med leder aftaler du vagtplan og timeantal. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

For at vi kan tilbyde dig en ansættelse hos os, skal du være indskrevet på et studie og kunne dokumentere det. Vi indhenter også straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen.

Læs mere her.

Vil du høre mere?

Så sms eller ring til rekrutteringsfunktionen på 30 50 32 52.

Søg via linket senest søndag den 26. oktober 2025

Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.dk.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  25.  10.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet KKFO Amagerhylden søger en rengøringsassistent til en fast stilling på 15 timer ugentligt fra mandag den 3....
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Nielsen på 30 22 81 11. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV samt relevante bilag. Søg via linket senest lørdag den 25. oktober 2025 Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
er en nyere, moderne skole i Københavns Kommune med fokus på læring, fællesskab og trivsel. Skolen har almen del og KKFO-del, og vi er i vækst. Vi forventer, at du  •  har erfaring med skolesekretærarbejde eller fra en lignende administrativ stilling...