Retspsykiatrisk Afsnit P4 i Middelfart søger sygeplejerske til fast stilling

apartmentRegion Syddanmark placeMiddelfart calendar_month 
Retspsykiatrisk Afsnit P4 i Middelfart søger sygeplejerske til fast stilling Stillingen er med nattevagter på hverdage og dag-eller nattevagter hver anden weekend i 8 timers vagter eller hver 3 weekend i 12 timers vagter. Stillingen er i udgangspunktet fuldtids, men andet timetal kan ved behov aftales individuelt.
Tiltrædelse pr. 1. januar 2026. Om afsnit P4 Afsnittet er et integreret lukket og åbent afsnit med plads til 14 patienter, som alle har en retslig foranstaltning eller afventer samme. Målgruppen er patienter til udredning af psykisk sygdom eller patienter til behandling af kendt psykisk sygdom.
Alle vores patienter har en forhistorie, men for os er det vigtigt at se mennesket bag sygdommen, og i tæt samarbejde med patienten arbejde videre med dennes rehabilitering ud fra en recovery-orienteret tilgang. Vi arbejder målrettet med at inddrage patienter og pårørende samt forebygge tvang.
Dette bl.a. gennem implementering af Recovery og Safewards. Vi er en personalegruppe bestående af 40 individer med en bred vifte af faglighed og personligheder. Tilsammen ”brænder” vi for det retspsykiatriske speciale. Vi udfolder psykiatriens værdier: Respekt, Faglighed og Ansvar ved at styrke de mellemmenneskelige relationer.
Derfor er relationen den bærende og bindende værdi for os. Vi arbejder med primær profylakse ved en effektiv struktur, affektregulering og anerkendende tilgang. Dette gør at brugen af tvang er begrænset. Vores normering er 7 medarbejdere i dag- og aftenvagt samt 3 medarbejdere om natten.

Vi søger en kollega med følgende faglige og personlige kompetencer: Trives i og har lyst og mod til at arbejde med komplekse retspsykiatriske patientforløb Evner at udvise respekt og empati, samt vække og genskabe håb for patienten. Har en anerkendende og tålmodig tilgang Er pålidelig og skaber forudsigelighed Er fleksibel og ansvarsbevidst, og vil engagere sig i og bidrage til et godt arbejdsmiljø Er handlekraftig, initiativrig og udviklingsorienteret Formår at bevare overblikket og skabe ro i travle situationer Vi kan tilbyde: Et fagligt udviklende miljø, præget at nysgerrighed og innovation Et introduktionsprogram, der realiseres inden for de første to måneder af ansættelsen Tilknyttet mentor i de første 6 mdr.

Refleksion 3 x ugentligt og supervision ugentlig. Et krævende, men spændende speciale med gode muligheder for efter- og videreuddannelse Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark, og den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet.
Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 84 pladser fordelt på 4 retspsykiatriske akutafsnit, 1 afsnit for varetægtssurrogerede patienter, samt 1 rehabiliteringsafsnit. Vi glæder os til at modtage din ansøgning indeholdende: Hvorfor du skal være en af vores nye kolleger?
Hvad du står for som sygeplejerske? Hvilke kompetencer du kan byde ind med? Vedlæg uddybende CV og anden relevant dokumentation Hvis du vil vide mere om P4 og Retspsykiatrien i Syddanmark, så kontakt oversygeplejerske Christina Andersen Stier på telefon 2380 6365 eller mail cas1@rsyd.dk Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg udregnet efter din anciennitet.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest og referencer. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig. Ansøgningsfristen er den 16. november 2025. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler den 20.
november. Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattester i relevante stillinger. Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved alle patientrelaterede ansættelser og en privat straffeattest ved beskæftigelse med løn, regnskab, budget og økonomi.
Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt med børn under 15 år. Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen.
Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg. Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.

DepartmentPsykiatrisk Afdeling Middelfart Position categorySygeplejerske Work hours37 WorkplaceMiddelfart Contact Reference234032 Application due16-11-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentKolding KommuneplaceKolding, 16 km fra Middelfart
Sygeplejerske søges til Hjælp i Hjemmet - Distrikt Tved Vil du være en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor vi arbejder med medledelse og sætter samarbejde, faglighed og borgerinddragelse i centrum? Distrikt Tved søger en sygeplejerske...
apartmentVejle KommuneplaceVejle, 26 km fra Middelfart
Koordinerende sygeplejerske – vi mangler DIG – til vores fantastiske udekørende hjemmeplejeteam i Midtby Vest. Vi søger en koordinerende sygeplejerske, med erfaring indenfor den kommunale sygepleje, som gør, at du vil kunne planlægge, strukturere...
apartmentRegion SyddanmarkplaceVejle, 26 km fra Middelfart
Sygeplejerske til onkologisk sengeafsnit i Vejle Sygeplejersker til onkologisk sengeafsnit i Vejle Pga. graviditeter søger vi en sygeplejerske, som brænder for at arbejde med Excellent Sygepleje i et akut onkologisk sengeafsnit. Det er fast...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: