Erfaren kommunikationskonsulent til brint og andre grønne anlægsprojekter
Fokus på kommunikationsindsatser og tæt samarbejde med projektledelsen Som kommunikationskonsulent får du en central rolle i at formidle den grønne omstilling og vores samfundsvigtige rolle – både gennem presse, partnerskaber og tæt dialog med borgere og interessenter.
Du er ansvarlig for kommunikation i Energinets store brintprojekt, hvor du lægger det meste af din tid. Din fornemste opgave er at sikre, at dem, der berøres af vores anlæg, oplever at blive hørt og involveret. Derfor skal du kunne tage borgernes perspektiv og forstå deres forbehold, ligesom du også kan tænke nogle træk frem og se nye og alternative muligheder for involvering.
Du bliver en vigtig rådgiver for projektlederen og dine kolleger i projektet, og du arbejder professionelt med både udvikling og produktion af kommunikationsprodukter. Udover dit hovedfokus på brint får du også mulighed for at bidrage til kommunikation på store elprojekter i den grønne omstilling.
Og sideløbende med projekterne indgår du i arbejdet med at udvikle og forbedre Energinets interessentinvolvering og borgerkommunikation. Du kan se frem til en hverdag med følgende opgaver Udvikle og gennemføre kommunikationsplaner og presseindsatser for brintprojektet Sikre tydelig og rettidig kommunikation til de berørte borgere Rådgive projektledelse om kommunikationsstrategier og håndtering af interessenter Opbygge gode samarbejder med projektledere og eksterne partnere Deltage engageret i opgaver på tværs af kommunikationsenheden Skabe sammenhæng mellem projektkommunikation og Energinets samlede fortælling Bliv en del af et kommunikationsfagligt fællesskab Du bliver en del af et team med seks dygtige kommunikatører, der arbejder med Energinets samlede mængde af anlægsprojekter.
I teamet bruger I hinanden til sparring, videndeling og hjælp til hinandens projekter, når der er travlt. Alt sammen i en positiv atmosfære, hvor der er fokus på samarbejde.
I hverdagen indgår du sammen med dit team i et motiverende fagmiljø i en kommunikations- enhed med i alt 22 kolleger, der arbejder med forskellige aspekter af kommunikation internt og eksternt.
Her bliver du del af afdelingen Intern Kommunikation og Anlægskommunikation.
Energisk og dygtig kommunikatør med forståelse for både det politiske og det praktiske Vi leder efter dig, der: Har motivation og en god tilgang til at opbygge relationer Har arbejdet med store projekter, fx i politiske eller tekniske kontekster Er en dygtig formidler – både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk Trives i en rolle med både udvikling og eksekvering Kan løse opgaver på egen hånd og bidrage med løsninger i en kompleks hverdag Har en relevant inden for kommunikation, journalistik eller lignende – og minimum 5 års erfaring med strategisk kommunikation Som person er du god til at samarbejde, engageret, åben og nysgerrig.
Du har interesse for Energinets rolle i den grønne omstilling, og du er åben for tage nye initiativer og kan bevare overblikket, selv når der er travlt.Det er essentielt, at du kan balancere arbejdet mellem at handle på egen hånd og at samarbejde tæt med de engagerede kolleger
- du får nemlig brug for begge dele.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 10.november. Sæt allerede nu et forsigtigt kryds i kalenderen.
Vi forventer at holde 1.
samtale online 19.
november, og 2.
samtale 24. november i Fredericia.
Er du nysgerrig eller har du spørgsmål til jobbet?
Se nærmere på LinkedIn eller ring til Henriette Fast Viese på tlf.
2180 0894. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.
Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver.
Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og
- udstyr, seniorordning mv.
Work hours WorkplaceFredericia Contact Henriette Fast Viese Manager +45 2180 0894 Application due10-11-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print