Genopslag - Hjemmesygeplejerske afløser til Hjemmeplejen Mårsø

apartmentHolbæk Kommune placeHolbæk calendar_month 

Erfaren hjemmesygeplejerske, afløser - Vi har brug for dig.

Vi har brug for en hjemmesygeplejerske i Mårsø, som kan hjælpe os i dag/aften og weekendvagter under ferie, kurser etc.

Hvem søger vi:

Vi ønsker en sygeplejerske, som besidder følgende egenskaber:

  • Erfaring inden for hjemmesygeplejen.
  • Godt overblik og kan håndtere en hverdag, hvor dagene ikke er ens.
  • Gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt
  • Kan prioritere og planlægge sine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt
  • Tror på og arbejder ud fra værdier, som tillid, dialog, rehabilitering, et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde.
  • Kan tage ansvar og handle i komplekse og akutte situationer
  • Har flair for IT og forstår vigtigheden i at dokumentere
  • Erfaring i Nexus

Vi kan tilbyde:

Fleksibilitet i arbejdet
  • Vagter efter aftale
  • Et spændende og afvekslende job
  • En del af en hjemmepleje, der arbejder i ”selvstyrende mini teams”
  • Naturskønne omgivelser
  • Start snarest eller efter aftale

Om os:

Mårsø hjemmepleje/sygepleje hører under Holbæk Kommune.

Opgaverne omfatter både somatisk og psykiatrisk sygepleje. Sygeplejen triagerer sammen med hjemmeplejen hver morgen og deltager én gang ugentlig på et dialogmøde, hvor specifikke borgerforløb drøftes og tilrettelægges.

Lige nu har vi et øget fokus på vores dokumentation, og arbejder målrettet på at forbedre os. Vi er engagerede, gode til at hjælpe hinanden og har stort fokus på, at vi løfter opgaverne i fællesskab, så vi får løst de komplekse og akutte opgaver på den bedst tænkelig måde for borgerne.

Praktiske oplysninger:

Ind møde: Gl.Tuse Næs Vej 15, Mårsø, 4300 Holbæk.

Du skal have kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Start hurtigst muligt efter aftale

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Har du behov for yderligere information, eller har du lyst til at besøge os, så er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Lisbeth Jallbjørn på mail: lisj@holb.dk / telefon: 7236 9588.

Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at modtage din ansøgning.

Holbæk Kommune har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads i hjemmeplejen.

For at forebygge arbejdsskader er Raizer løftestole, Vendlet og loftlifte naturlige hjælpemidler i plejen.

Fastansatte hjælpere og assistenter har egen IPad og smartphone som dokumentationsredskab. Vikarer og elever har personlig smartphone.

Som en del af rehabiliteringsindsatsen prioriteres velfærdsteknologi. Der arbejdes f.eks. med digital træning i hjemmeplejen og besøg kan leveres over skærm.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

apartmentHillerød KommuneplaceHillerød, 44 km fra Holbæk
Afløser til weekend og helligdage til plejehjemmet Skanselyet Forside Nyheder og fakta Job i Hillerød Kommune Ledige stillinger Afløser til weekend og helligdage til plejehjemmet...
apartmentMiddelfart KommuneplaceEjby (Region Sjælland), 35 km fra Holbæk
Er du studerende - har du et sabbatår eller er du ledig på anden vis, så har vi et meningsfuldt job til dig. Egebo søger afløsere der kan og vil hjælpe/støtte beboerne til en meningsfuld hverdag : Er du frisk og energisk samt fuld af gå...
apartmentOdsherred KommuneplaceAsnæs, 17 km fra Holbæk
Spring til... HovedindholdSidefod Odsherred Kommune Kontakt Menu Forside Job i kommunen Timelønnede afløsere søges til Hjemme- og sygeplejen (#285203) Forside Job i kommunen Timelønnede afløsere søges til Hjemme- og sygeplejen I Omsorg...