Frivillighedskoordinator og voksenaktiveringsmedarbejder til Røde Kors på Udrejsecenter Kærshovedgård (Barselsvikariat)
Røde Kors søger en frivillighedskoordinator og voksenaktiveringsmedarbejder til en delt stilling i et barselsvikariat hos Røde Kors på Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast. Udrejsecenter Kærshovedgård drives af Kriminalforsorgen, mens Røde Kors leverer en række ydelser til centrets beboere i henhold til kontrakt med Udlændingestyrelsen.
Centeret har en kapacitet på 400 beboere, som består af afviste asylansøgere, udlændinge med udvisningsdom og personer på tålt ophold. I denne stilling på Kærshovedgård bliver du en central del af et engageret team, der sammen skaber tryghed og støtte for beboerne bl.a. gennem meningsfulde frivillige indsatser.
Her får du muligheden for at udvikle, koordinere og bygge bro mellem frivillige, beboere og professionelle i en hverdag præget af usikkerhed og frustration, hvor dit engagement virkelig gør en forskel.
Eksempler på konkrete opgaver i stillingen Opbygge, koordinere og udvikle frivillige indsatser i og uden for centret ud- fra den psykosociale metode, med aktiv inddragelse af beboere Rådgive og vejlede andre faggrupper på centret om den frivillige indsats Rekruttere nye frivillige, holde informationsmøder og undervise på kurser Samarbejde med eksterne aktører og administrere centrets frivilligbudget Vejlede og motivere de frivillige gennem sparring, temadage og tilbud om uddannelse Ansvar for at skabe trygge og forudsigelige rammer i aktivitetstilbuddene og for at udvikle aktiviteter, fastholde beboere og invitere beboerne til ejerskab og handlekraft Indhente og formidle ny information på området, samt kvalitetsudvikle aktivitets- og aktiveringsforløb Varetage opgaven som praktikvært, herunder protokolføre, koordinere med praktikanter m.fl.
- med fokus på kontinuitet, fastholdelse og trivsel i fællesskabet.
- både med asylansøgere, frivillige og kollegaer Kan navigere i komplekse kontekster og håndtere konfliktsituationer Har gerne kendskab til eller en forståelse af det danske asylsystem Er god til at tilpasse dig ændringer og arbejde i et dynamisk miljø Har gode digitale kompetencer Er god til at jonglere flere opgaver og deadlines samtidig.
Hos os får du et meningsfyldt arbejde på arbejdsplads med et stærkt humanitært værdigrundlag.
Du vil have rig mulighed for personlig og fagligudvikling, tværfagligt samarbejde og et kollegialt fællesskab, hvor vi sammen gør en forskel for vores medmennesker – hver dag.Læs mere om Røde Kors’ opgaver på Kærshovedgård her.
Generelle ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter overenskomst med HK/SL (staten) Arbejdstid: 37 timer om ugen (der vil være én fast ugentlig aftenvagt, og der kan forekomme arbejde i weekender) Kørekort: Nødvendigt Tiltrædelse: 1.
januar 2026.
Vikariatet forventes at vare frem til udgangen af 2026.
Arbejdssted: Kærshovedgård 17, 7430 Ikast Attester og sikkerhedsgodkendelse: Ved tilbud om ansættelse skal du fremvise en privat straffeattest, og ansættelsen forudsætter Kriminalforsorgens sikkerhedsgodkendelse Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michelle på telefon 22456861 og mail mimg@redcross.dk Sådan søger du Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”.
Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk Ansøgningsfrist: 6.
november 2025 Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.Røde Kors asylafdeling ønsker at fremme ligestilling, hvorfor alle interesserede opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold.
Røde Kors er en privat organisation, der arbejder på grundlag af de humanitære principper: Medmenneskelighed, Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste, Enhed og Almengyldighed.
Ansøgningsfrist06-11-2025 Kontaktperson ArbejdsstedKærshovedgård 17, 7430 Ikast Hjemmeside:http://www.rodekors.dk/asyl Tip en ven Print