Social- og sundhedsassistenter til dagvagt eller aftenvagt i hjemmeplejen i Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pleje og sundhedAnsøgningsfrist:
- 01.2026
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Få frihed og fleksibilitet i dit arbejdsliv og giv de ældre københavnere en meningsfuld tilværelse.
Lige nu søger vi fagligt uddannede social- og sundhedsassistenter, som vil hjælpe med at give ældre en sund og værdig tilværelse i eget hjem. Du kan både være nyuddannet eller have mange års erfaring.
En hverdag med alsidige opgaver
I Københavns Kommunes hjemmepleje mærker du byens puls og årstidernes skiften, når du cykler gennem byen for at besøge ældre københavnske borgere og støtter dem til at mestre hverdagen i deres eget hjem. Læs hvordan vores kollega Fatima beskriver sit arbejde:
“Jeg elsker at arbejde med mennesker og opleve deres liv på tæt hold. Jeg udfører jo bare mit arbejde, men bliver takket og mødt med smil. Og når jeg er væk, har jeg været savnet. Det giver mig lysten til gå på arbejde og yde mere”.- Fatima, SOSU-assistent
Det gør vi for at give mere fleksibilitet i arbejdet, så vi bedre kan tilpasse tilbud og opgaver til borgernes behov og ønsker.
Dine opgaver bliver primært at- vurdere borgeren og udføre sygeplejeopgaver
- dokumentere, følge op på og koordinere forløb
- sparre fagligt med kolleger og vejlede elever
Vi tilbyder
Hos os får du et forudsigeligt arbejdsskema, hvor du kan arbejde fast i dagvagt eller i aftenvagt med 7/7- eller 5/2-rul og dermed undgå skiftende vagter. Du kommer til at arbejde selvstændigt med ansvar for din egen rute, men dine kollegaer er altid kun et opkald væk.
Når du starter hos os, får du en grundig introduktion, og vi sørger for, at dine faglighed bliver sat i spil. Sammen tager vi en snak om dine særlige interesseområder, og om du fx ønsker at specialisere dig.
Send én ansøgning og kom til samtale i flere områder af byen
Klik på 'Søg jobbet' og udfyld ansøgningsskemaet. Her kan du fortælle os, hvor og hvordan du gerne vil arbejde. Så gør vi alt, hvad vi kan for at opfylde dine ønsker. Vi har overblik over alle ledige stillinger i hjemmeplejen i København – helt fra Husum til Amager og fra Østerbro til Sydhavnen.
Du behøver ikke uploade CV eller ansøgning – vi ringer til dig, hvis vi har spørgsmål, inden vi inviterer dig til samtale. Nemt, ik’?
Ring eller send en SMS direkte til os på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere om dine muligheder.
Du kan vælge at søge job i ét eller flere områder. Hvis du søger i flere områder, er der større mulighed for et match. Hjemmeplejen er inddelt i fem områder- Indre By, Østerbro, Nordhavn og Christianshavn (IBØ)
- Bispebjerg, Nørrebro, Nordvest og Emdrup (BIN)
- Amager (AMA)
- Vanløse, Brønshøj-Husum og Tingbjerg (VBH)
- Valby, Kongens Enghave, Vesterbro og Sydhavn (VKV)
Hvis du også er interesseret i plejehjem, kan du notere det i spørgeskemaet, når du søger stillingen.
Søg via linket senest mandag den 26. januar 2026Vi holder samtaler løbende, men modtager ansøgninger helt op til fristen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match. Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt børneattest, hvor det er relevant og indhenter referencer.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen.Læs mere her.
Om Sundheds- og OmsorgsforvaltningenVores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.