Køkkenkoordinator med blik for både kvalitet og logistik

apartmentRøde Kors Asylafdeling placeHørsholm calendar_month 
Køkkenkoordinator med blik for både kvalitet og logistik til Røde Kors Asyl Brænder du for madproduktion i stor skala – og har du styr på både logistik, fødevaresikkerhed og koordinering? Vil du bringe dine kompetence i spil i verdens største humanitære organisation og være med til at skabe tryghed, struktur og et varmt måltid for asylansøgere i en usikker hverdag?
Vi søger en fagligt stærk og engageret kollega til vores storkøkken på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm, hvor vi dagligt producerer nærende og varieret mad til ca. 1.200 personer. Udrejsecenter Sjælsmark drives af Kriminalforsorgen, mens Røde Kors leverer en række tjenester for centrets beboere og står for køkkendriften.
Stillingen indebærer både produktion, planlægning og logistik. Maden skal både udleveres til centrets beboere og leveres til andre lokationer som fx Modtagecenter Sandholm i Allerød. Som køkkenkoordinator får du en central rolle i at sikre, at maden er velsmagende, ernæringsrigtig og lever op til gældende standarder for fødevaresikkerhed – samtidig med, at du har overblik over hele køkkenets drift og en skarp sans for detaljen.

Du referer til køkkenlederen som din nærmeste leder og skal løse opgaven i et tæt samarbejde med køkkenleder og køkkenkoordinator-kollega samt de andre kollegaer i køkkenet, da vi vægter opgaveløsning i fællesskab højt. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: Planlægge og koordinere køkkenets daglige drift, herunder udarbejdelse af vagtplaner og fordeling af opgaver Deltage aktivt i den daglige drift med madlavning, menuplanlægning og kvalitetssikring med fokus på ernæring, variation og madspild Sørge for at hygiejne, egenkontrol, rengøring og fødevarehåndtering altid lever op til gældende standarder Indkøb af råvarer og håndtering af logistik ved udlevering og transport af mad til andre lokationer Understøtte det daglige samarbejde i et travlt køkkenmiljø med fokus på struktur, tydelig kommunikation og håndtering af udfordringer Generelt følger opgaverne i køkkenet udviklingen på asylområdet, hvor køkkenets leverancer hurtigt skal kunne tilpasse sig, f.eks. hvis der pludseligt kommer mange asylansøgere til landet, og der skal laves mad til flere mennesker.

Lidt om dig Vi forestiller os, at du har relevant uddannelse inden for køkkendrift og ernæring, f.eks. kok, ernæringsassistent, cater eller gastronom og/eller solid erfaring fra storkøkkendrift, gerne suppleret med relevante kurser. Du har godt styr på fødevarehygiejne, egenkontrol og rengøringsstandarder.

Gode personlige kompetencer er helt afgørende for en køkkenkoordinator, især i et miljø som et asylcenter, hvor samarbejde, struktur. kommunikation og menneskelig forståelse spiller en stor rolle. Derudover skal du kunne genkende dig selv i følgende beskrivelse: Du trives i et dynamisk miljø med høj grad af omskiftelighed og kan bevare roen og overblikket, når det går stærkt Du er fleksibel og trives med skiftende arbejdstider Du kan håndtere pres med ro og professionalisme Du kan møde mennesker i øjenhøjde og med respekt for deres kultur og mangfoldighed Du er god til dansk, både i tale og skrift grundet dokumentationsarbejde, og du taler engelsk på samtaleniveau Hvorfor vælge os?

Hos os får du: En alsidig hverdag i et køkken med høj faglighed og stort ansvar Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at sikre god mad til mennesker i en udsat livsposition Gode kolleger og et tæt samarbejde på tværs af funktioner Mulighed for at bidrage med idéer og sætte dit præg på både arbejdsgange og madens kvalitet Gode muligheder for kompetenceudvikling – både gennem jobbet, interne kurser og eksterne kursustilbud Læs mere om os her Generelle ansættelsesvilkår: Du bliver ansat efter overenskomst med FOA (Staten).

Din arbejdstid vil være 37 timer ugentligt i tidsrummet kl. 06.00 – 21.00, og du skal også regne med weekendvagter i et vist omfang. Ansættelsesdatoen aftales nærmere. Dit primære arbejdssted vil være Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm. Du har kørekort og kan indgå i transport af mad til andre lokationer.
Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte køkkenleder Thomas Demant Christensen på mail thdc@redcross.dk og telefon 2166 3093. Sådan søger du Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”.
Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk Søg senest 16. november 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47. Er du nysgerrig – men ikke aktivt jobsøgende? Så ræk ud alligevel. Måske er dette din mulighed for at tage et meningsfuldt skridt i en ny retning.
Vi glæder os til at læse din ansøgning. Røde Kors ønsker at fremme ligestilling, hvorfor alle interesserede opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Røde Kors er en privat organisation, der arbejder på grundlag af de humanitære principper: Medmenneskelighed, Upartiskhed, Neutralitet, Uafhængighed, Frivillig tjeneste, Enhed og Almengyldighed.

Ansøgningsfrist16-11-2025 Kontaktperson ArbejdsstedSjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm Hjemmeside:http://www.rodekors.dk/asyl Tip en ven Print

apartmentTjellesen Max Jenne A/SplaceTaastrup, 29 km fra Hørsholm
Har du kendskab til apoteksbranchen? Har du interesse for logistik? Brænder du for en LEAN-baseret tilgang til lagerstyring og optimering? Og kan du kombinere din tekniske kunnen med excellent service til kunderne? Så er det måske dig vi leder...
apartmentDaarbak indoordesign A/SplaceBallerup, 19 km fra Hørsholm
Vil du drive logistikken, der holder gartner- og logistikcenter kørende – og sikre, at kontorbeplantning når ud til vores kunder på hele Sjælland og landet over? Hos os får du:  •  et kompetent team på 17 kollegaer, som du står i spidsen...
apartmentPolitiplaceHvidovre, 25 km fra Hørsholm
ansøgning Bliv SAP Funktionsområdeejer til SAP HR og Logistik i Rigspolitiet Bliv SAP Funktionsområdeejer til SAP HR og Logistik i Rigspolitiet Er du passioneret omkring SAP og it-drift, og har du lyst...