Bogholder på hel- eller deltid
Stillingen omfatter dog arbejde på tværs af alle koncernens selskaber.
Din profil:
Du motiveres af at arbejde med tal og bogholderi. Som medarbejder er du ansvarsbevidst, god til at strukturere din arbejdsdag, og du får dine arbejdsopgaver fulgt til dørs. Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst. Som person er du omstillingsparat, fleksibel, selvstændig og serviceminded.Du har flere års erfaring som bogholder eller økonomiassistent evt. arbejdet i revisionsfirma. Erfaring indenfor ejendomsadministration/ejendomsinvestering er et plus, men ikke nødvendigt.
Tal og regnskaber vedr. attraktive lejemål og projekter:
I regnskabsafdelingen arbejder vi med regnskaber for hele koncernen, herunder ejendoms-, projekt- og investeringsselskaber. Vi har en flad organisation, hvor vi i afdelingen sammen koordinerer arbejdsopgaverne.
Dine primære opgaver vil være bogholderi og administration, men alle opgaver nævnt herunder vil være en del af din jobbeskrivelse:
- Dagligt bogholderi, bogføring og afstemning.
- Assistance i administrationen
- Administrative- og forefaldende kontoropgaver
- Assistance til årsregnskaber i samarbejder med controller.
- Momsafstemning og indberetning
- Diverse ad hoc-opgaver af forskellig art
Du kan desuden selv være med til at påvirke, hvilke arbejdsopgaver i organisationen, du gerne vil byde ind på foruden opgaverne relateret til dit ansvarsområde.
Om os:
Vi er et mindre kontor med familieejede ejendomsselskaber og investeringsselskaber, i alt omkring 10 kollegaer. Vi ejer bl.a. en betydelig portefølje af historiske ejendomme primært beliggende i Aarhus. Vi udvikler ejendomsprojekter (køber grunde, bygger boliger m.m.) og investerer i en række virksomheder.Vi sætter en ære i at tilbyde unikke rammer for vores samarbejdspartnere. Vi vægter gode og langvarige relationer højt, både overfor vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder:
En udfordrende og alsidig arbejdsdag i et uformelt arbejdsmiljø. Du får en stor grad af selvstændighed, og du får mulighed for selv at sætte dit præg på stillingen. Du bliver en del af et fællesskab, hvor du kommer til at indgå i et lille, engageret team, hvor faglig sparring og socialt samvær er i højsædet.
Din arbejdsplads finder du i vores egen ejendom på Lille Torv i Aarhus C. Udover gode kollegaer og en dejlig arbejdsplads beliggende i hjertet af Aarhus tilbyder vi frokostordning, der er ligeledes mulighed for delvis hjemmearbejdsplads.
Fordeling af arbejdsdage/timer efter aftale og løn efter kvalifikationer. Vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.
Send gerne dit CV og din ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg".
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jeanette Lundby på tlf. 5194 9676 eller jl@kontoretlilletorv.dk.
KontoretLille Torv 6 – 8000 Aarhus C – tlf. 89 41 50 00
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.