Medicinsk Sengeafsnit, Vejle Sygehus, er du sygeplejerske er denne stilling måske noget for dig?
Vi er et dynamisk sengeafsnit med 28 pladser og et højt fagligt niveau.
Vi modtager patienter med lungemedicinske-, gigt-, mave-tarm-, hormon- samt almen medicinske sygdomme – herunder også patienter med behov for palliation.
Vores patientforløb spænder fra korte og akutte til ambulante og længerevarende forløb, ofte præget af høj grad af kompleksitet og CO-morbiditet.
Vi sætter en ære i at yde sygepleje af høj kvalitet til disse patientgrupper og deres pårørende.
I afsnittet arbejdes der systematisk og målrettet med udvikling af sygeplejen med fokus på høj faglig kvalitet, patientsikkerhed og evidensbaseret praksis.
I hverdagen sker udviklingsarbejdet i tæt samarbejde med den kliniske udviklingssygeplejerske, lærings- og uddannelsesansvarlig samt øvrige nøglepersoner, hvor der kontinuerligt initieres, implementeres og evalueres udviklingstiltag.
Vi sætter baren højt.
Arbejdet omfatter: sygepleje til medicinske patienter med komplekse behov observation, vurdering og prioritering af patientforløb sygeplejefaglige opgaver inden for både gastroenterologi, lungemedicin og det ældre medicinsk område koordinering i teamet og bidrag til struktur i daglig drift deltagelse i tavlemøder, faglige konferencer og tværfaglige drøftelser simulationstræning og faglig undervisning varetagelse af stuegangsfunktion efter oplæring, herunder koordinering af plan, dataindsamling og deltagelse i tværfaglige beslutninger mulighed for på sigt at blive oplært som klinisk leder.
Rollen indebærer overblik over dagens drift, støtte til kolleger, faglig sparring, koordinering ved akutte situationer og sikring af struktur, kontinuitet og flow på afsnittet.Kliniske ledere fungerer som synlige nøglepersoner i hverdagen og understøtter både patientforløb og teamets samarbejde.
Vi har et stærkt fokus på uddannelse og kompetenceudvikling af personalet, herunder introduktion af nye medarbejdere samt løbende opkvalificering af sygeplejefaglige kompetencer.
Vi tilbyder: en struktureret og målrettet introduktion kompetenceudvikling planlagt i samarbejde med souschef og lærings- og uddannelsesansvarligsygeplejerske sparring fra erfarne kliniske sygeplejeledere i alle vagter simulation og undervisning til styrkelse af kliniske kompetencer et arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, professionalisme og ordentlighed mulighed for indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelse, herunder ønsketjeneste Vi søger en sygeplejerske, der: arbejder ansvarligt og reflekteret har interesse for kompleks medicinsk sygepleje kommunikerer tydeligt og konstruktivt bidrager aktivt til samarbejde i teamet kan skabe overblik og bevare ro i en varieret hverdag er nysgerrig på læring, udvikling og nye arbejdsgange Øvrige informationer Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information eller et uforpligtende besøg i afsnittet.
Ansøgningsfrist: Den 21.
august 2026 Samtaler afholdes: Den 27.
august 2026 Du er meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Lone Oehlenschlaeger – 7940 6425 for yderligere information.Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling her og se funktionsbeskrivelsen for stillingen her.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet- overenskomst 32.17.1.
Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.På Sygehus Lillebælt er vi ´Patienternes Sygehus´og arbejder alle hver dag ud fra tilgangen om at sætte patienten først.
Vi behandler både fysiske og psykiske sygdomme og holder til blandt andet på Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital.
Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 61.000 indlæggelser og 645.000 ambulante besøg om året.
I alt er vi 6.500 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.
Er vi din kommende arbejdsplads?
Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job.
Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.
Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt forud for ansættelse indhenter børne- og straffeattester i relevante stillinger.
Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved ansættelser i Psykiatrisk Afdeling Vejle, Psykiatrisk Afdeling Middelfart og Afdelingen for Tværfaglige traumebehandling.
Vi indhenter desuden som udgangspunkt en privat straffeattest ved ansættelse i HR Løn og Jura samt i vores Økonomi og Planlægningsafdeling.
Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn under 15 år.
DepartmentMedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus Work hours37 WorkplaceVejle Contact Reference236607 Application due21-08-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print