Karisefonden søger håndværker/pædagog til Serviceteamet

apartmentKarisefonden placeHaslev calendar_month 

Karisefonden søger medarbejder til Serviceteamet

Serviceteamet er en af vores fem uddannelses- og beskæftigelseslinjer, som består af STU, Beskyttet beskæftigelse SEL §103 og ejendomsservice. Som medarbejder i Serviceteamet skal du varetage opgaver i alle 3 funktioner. Den ledige stilling vil primært være i beskæftigelsen.

Her arbejder vi, sammen med de unge ansatte, med forskellige former for håndværk, vedligeholdelse og havearbejde.

I efterår og vinterperioden er rammerne for arbejdet præget af indendørs arbejde med håndværktøj og værkstedsmaskiner. I forår og sommerperioden er fokus i højere grad rettet mod udendørs arbejde med havearbejde og forskellige projekter rundt omkring i Karisefonden.

Arbejdstiden er hovedsageligt i tidsrummet kl. 7.00-15.30.

Teamets indbyrdes sociale samspil er et centralt element gennem vores fokus på teammøder, teambuilding og supervision.

Derudover bestræber vi os på at bidrage til de ansatte og elevernes udvikling af evnen til selvbestemmelse, medbestemmelse, fællesskab og medmenneskelighed. Vi arbejder helhedsorienteret omkring de ansatte og eleverne, og med fokus på kompetencegivende opgaver tilpasset den enkelte.

Vi har fokus på den enkeltes trivsel i hverdagen og arbejder med livsmestring og at indgå i et forpligtende fællesskab.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på gode rammer for udvikling og sparring og med fokus på høj faglig kvalitet og mulighed for at indgå i udviklingsarbejdet heri.
  • Organisatoriske rammer der sikrer en helhedsorienteret tilgang og samarbejde på tværs - med de unge mennesker i centrum.
  • At være en del af og bidrage til et team med eksperimenterende tilgange til social, faglig og pædagogisk udvikling.
  • Masser af frisk luft og fysisk aktivitet i forbindelse med den praktiske undervisning.
  • Indflydelse på arbejdsopgavers indhold, tilrettelæggelse og udformning.

Som ny kollega i Serviceteamet prioriterer vi blandt andet:

  • At du har erfaring indenfor målgruppen, ideelt uddannet pædagog og/eller håndværker.
  • At du kan arbejde målrettet med dokumentation i form af udarbejdelse af handleplaner og indsatsmål i samarbejde med de unge ansatte. Og at du kan se værdien i at opstille mål og tilrettelægge det pædagogiske arbejde
  • At du er struktureret og kan have mange bolde i luften.
  • At du er en teamplayer med interesse i samarbejde på tværs af faggrænser.
  • At du er handy og har bred interesse og erfaring med praktisk arbejde.
  • At du har erfaring med anvendelse af værktøjs- og havemaskiner.
  • At du har gennemsnitlige IT-færdigheder.

Karisefonden er en værdibaseret, fri og selvejende institution, der driver botilbud, Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) og beskyttet beskæftigelse. Målgruppen er unge med særlige læringsforudsætninger, som evt. kan været begrundet i udviklingshæmning eller autisme-spektrum forstyrrelse.

Læs mere om os på www.karisefonden.dk

Stillingen kræver du har kørekort B, gerne trailerkort.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansættelse sker på funktionærvilkår, hvor løn- og øvrige vilkår aftales ud fra kompetencer og kvalifikationer.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til daglig leder Jens Falk, jef@karisefonden.dk Tlf. 9189 5548

Ansøgningsfrist: 13. februar 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentAltidenplaceRoskilde, 36 km fra Haslev
Vi søger en dygtig tømrer eller anden håndværker, der har sans for kvalitet og lyst til at gøre en forskel. Altiden har botilbud for børn og unge – og din indsats er med til at skabe trygge rammer for dem. Vi tilbyder...
apartmentAltidenplaceRoskilde, 36 km fra Haslev
Er du klar til at skifte byggepladsen ud med et job, hvor du får frihed til at planlægge din dag, varierede opgaver og en meningsfuld rolle?
apartmentMadesa ConsultingplaceSorø, 28 km fra Haslev
Herunder skal du med udgangspunkt i det enkelte tilbud indhente tilbud fra underleverandører på de delentrepriser, som man ikke selv er udførende på. Vi stiller ikke krav om en særlig uddannelse i jobbet – måske er du uddannet håndværker...