Produktionsmedarbejder – Maler
Til vores kisteproduktion Glamsbjerg, søger Tommerup Heilskov en stabil, alsidig og robust produktionsmedarbejder til vores håndsprøjte-/malerafdeling, der kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt. Ønsker du at være en del af en virksomhed i fortsat udvikling, har vi jobbet til dig.
Om du har en håndværksmæssig baggrund eller er ufaglært er ikke vigtigt, bare du er mødestabil.
Arbejdsopgaver:
Følgende opgaver vil bl.a. være en del af hverdagen:
- Sprøjtemaling af emner i træ i vores malerafdeling
- Pudsning og slibning af emner
- Andre ad hoc-opgaver
Personlige egenskaber:
- Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at tingene bliver færdig til tiden
- Du er omstillingsparat, engageret og villig til at lære noget nyt
- Du ser muligheder frem for begrænsninger, og du er fleksibel og parat til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt
- Du skal arbejde selvstændigt, men også være en teamplayer
- Du er en god kollega med en positiv tilgang til arbejdsopgaverne
- Du kan læse, skrive og tale dansk
Vi tilbyder:
- Fast ansættelse efter 3 måneder
- Gode lønforhold
- Pensionsordning og sundhedsforsikring efter prøvetid
- Kaffe-, morgenbrød- og frugtordning
- Medlemskab af personaleforening, der afholder flere årlige arrangementer
- Gode kolleger, der altid er klar til at hjælpe hinanden
Ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet CV hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.
Ansøgningen sendes via Ansøg-knappen.
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkfører Michael Bach Petersen på telefon 66 44 72 33.
Tommerup Heilskov ApS er Danmarks førende producent af ligkister og vi er total leverandør til bedemandsbranchen. Vi har produceret kister siden 1910 og er i dag en del af Skandinaviens største ligkisteproducent Fredahl Rydéns. Vi distribuerer vores produkter på egne lastbiler overalt i Danmark.Vores kerneværdier er: Glæde – Mod – Ærlighed – Omtanke.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.