Medarbejder til kundeservice

apartmentTeknos A/S placeVamdrup calendar_month 

Er du struktureret, serviceminded og detaljeorienteret, og kan du holde hovedet koldt, når der er travlt? Så er du måske det bindeled mellem salg og produktion, som vi leder efter til vores Customer Service afdeling.

Vi har brug for flere hoveder

Teknos er vokset hurtigt de seneste år og har en stærk vækststrategi for fremtiden. For at fastholde vores ledende position i branchen og for at være i stand til at servicere forretningsenhederne bedst muligt, søger vi en struktureret og kvalitetsbevidst Customer Service Officer til vores dynamiske Customer Service Team i Vamdrup.

Du vil få reference til Regional Customer Service Manageren og indgå i et team af 8 kollegaer.

Vi søger en teamplayer med personligt drive, som skal være med til at skabe overblik i en travl hverdag med mange berøringsflader rundt i organisationen. Det er vigtigt, at du er proaktiv og drives af at se muligheder og løsninger i de udforinger, som du møder.

Du får en central rolle ud mod vores kunder med ansvaret for egne kunder. Du er med til at sikre, at vores kunder får den bedste service, og at ordrer bliver levereret i rette tid og rette mængde.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Ordrebehandling fra registrering til fakturering
  • Daglig kontakt til danske og udenlandske kunder på mail og telefon
  • Assistere med pasning af fællesmail og ad hoc-opgaver
  • Kreditering & fakturering
  • Koordinering med planlægning og logistik
  • Kontakt til vores lager samt eksterne transportører, herunder bookning af eksportforsendelser, oversøiske forsendelser

Vores nye kollega:

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund gerne indenfor spedition, logistik eller kontor samt nogle års erfaring indenfor Customer Service eller som eksport-/salgskoordinator med kendskab til oversøisk/eksport-transporter.

Det er vigtigt, at du har flair for kundepleje, og kan yde en god service over for vores mange danske og udenlandske kunder. Du kan forvente at få en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og en bred kontaktflade internt i organisationen på tværs af salg, planlægning og logistik.

Da vores kunder er placeret rundt i hele Europa, Asien og USA, skal du kunne kommunikere på dansk og engelsk. Erfaring fra en produktionsvirksomhed er en fordel, ligesom det er vigtigt, at du har en god systemforståelse og erfaring med ERP og CRM-systemer med i rygsækken.

Har du flair for og interesse i at arbejde med analyser i Excel, er det et ekstra plus.

Samarbejde er nøglen til succes

I Teknos tror vi på, at samarbejde er vejen til at skabe de bedste resultater. Vi har skabt en virksomhedskultur, der bygger på sunde familieværdier, hvor alle høres og opfordres til at tage initiativ. Vi tror på, at jo mere vi inddrager vores medarbejdere og vores kunder, des bedre bliver vi til at udvikle løsninger, der sætter nye standarder.
Du bliver ansat i en international virksomhed, hvor vi rækker ud til hinanden for at bruge hinandens erfaringer. Vi kan tilbyde gode personaleforhold, et godt arbejdsmiljø og goder som kantineordning, massør, sociale aktiviteter, indflydelse på egen hverdag og en løn, som modsvarer jobindholdet og dine kvalifikationer.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Ansøgning

Upload din ansøgning og dit CV vedlagt relevante bilag snarest. Vi indkalder kandidater løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Regional Customer Service Manager, Diana Romlov Kejser, på 7693 9424 eller mobil 5383 2614.

Om Teknos:

Teknos er en global virksomhed inden for overfladebehandlingsprodukter med aktiviteter i mere end 20 lande i Europa og Asien og beskæftiger cirka 1.400 medarbejdere. Vi er en af de førende leverandører af industrielle overfladebehandlingsprodukter med en stærk position inden for arkitektoniske og overfladebehandlingsprodukter til detailhandlen.

Virksomheden blev grundlagt i 1948 og er en af Finlands største familieejede virksomheder. Teknos ønsker at få verden til at holde længere ved at levere smarte, teknisk avancerede malings- og overfladebehandlingsløsninger, der beskytter og forlænger levetiden.

Teknos arbejder altid tæt sammen med vores kunder og er overbevist om, at virksomhedens medarbejdere er afgørende for dens succes. Derfor har vi skabt en virksomhedskultur, der er afledt af familieværdier, hvor hver medarbejder bliver hørt og opfordret til at tage initiativ.

Vores mål er at udnytte det store potentiale i vores fremragende medarbejdere for at skabe nye løsninger for vores kunder.

På det danske site i Vamdrup er vi omkring 175 ansatte. Vil du vide mere, kan du læse mere på teknos.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentEWIIplaceKolding, 14 km fra Vamdrup
Velkommen til EWII Teknik Vi arbejder hver dag for at sikre en høj forsyningssikkerhed i Trekantområdet. Din hverdag som montør vil være både travl og spændende og du bliver en af specialisterne i vores målere. Opgaven spænder bredt lige fra...
check_circleNyt tilbud

Servicemedarbejder, under 18 år

apartmentREMA1000placeAabenraa, 43 km fra Vamdrup
butikker, og vi arbejder ud fra forståelsen af, at kunden er vores øverste chef. God kundeservice er en topprioritet, og det skal være en medvirkende faktor til, at vores butik bliver lokalområdets foretrukne dagligvarebutik.Som person er du derfor smilende...
local_fire_departmentHaster

Junior Customer Success Manager

apartmentGoWish, ØnskeskyenplaceDanmark
men forstår værdien af stærkt teamwork  •  Du er resultatorienteret og dygtig til at opbygge relationer  •  Du har erfaring med kundeservice eller salg, telefonisk og/eller online  •  Du taler flydende dansk og arbejder ubesværet...