SFO-leder til Parkskolens SFO
Parkskolen søger en engageret, selvstændig og initiativrig pædagog med ledelseserfaring eller en pædagog, der har lyst til at arbejde med ledelse. Kan bevare overblikket og koordinere opgaver i en omskiftelig hverdag. Har erfaring, og er god til at skabe udvikling og fritidspædagogiske aktiviteter til gavn for børnene.
Parkskolen er en folkeskole i den vestlige del af Struer by med ca. 425 elever fordelt på 0. til 9. årgang. Parkskolens SFO har ca. 140 børn, og ligger i en selvstændig fløj på skolen, der deles med børnehaveklasserne. Vi har gode lokaler og legepladser. Skolen har Struers kommunale idrætscenter som nærmeste nabo, og har derfor fine muligheder for at benytte svømmehallen og andre idrætsfaciliteter i SFO-tiden.
Parkskolen har et tæt samarbejde med Vestbyens Dagtilbud i særlig grad med dagtilbuddets storbørnsgruppe, som er for de børn, der er kommende førskolebørn. Storbørnsgruppen er to formiddage om ugen på Parkskolen, hvor de modtager undervisning hos de kommende børnehaveklasseledere i tidlig læseindlæring.Samarbejdet mellem dagtilbuddet og Parkskolen er med til at sikre, at børn og deres forældre oplever en god sammenhæng i overgangen. Børnene kender dermed de fysiske rammer, SFO-personalet samt børnehaveklasselederne, når de starter i førskolen den 1.
maj.
Stillingen er en fuldtidsstilling fordelt med 20 ”børnetimer” om ugen og 17 timer til ledelse og administration. SFO-lederens primære ledelsesopgaver er udvikling af det pædagogiske arbejde samt koordinering og tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Personalegruppen består af 8 engagerede medarbejdere, der repræsenterer forskellige faggrupper. Som SFO-leder refererer man til skolelederen.
Vi lægger vægt på leg, kreativitet, bevægelse og nærværende voksne.
Vi søger en SFO-leder, der- Hviler i lederrollen – eller har pædagogisk baggrund og lyst til pædagogisk ledelse.
- Har lyst til at bidrage med idéer og løsninger i Parkskolens ledelsesteam.
- Har flair for IT-systemer og økonomi.
- Er tillidsskabende, tydelig og anerkendende
- Er med til at skabe et positivt arbejdsmiljø
- Arbejder systematisk og struktureret med overblik- følger opgaver til dørs.
- Kan arbejde selvstændigt, stå på egne ben, arbejde i forskellige teams og med forskellige samarbejdspartnere.
- Være medskaber af faglig udvikling og aktiviteter til gavn for kerneopgaven.
- Vægter gode og respektfyldte relationer til børn, forældre og kollegaer højt.
Parkskolen er en stor velfungerende og udviklingsorienteret skole centralt beliggende tæt på natur samt byens idræts- og fritidsfaciliteter. Skolen har en stærk faglig profil. Læs mere på: https://parkskolen-struer.aula.dk/
Har dette opslag gjort dig nysgerrig på et job hos os, kan du få nærmere oplysninger ved henvendelse til skoleleder Bente Larsson på tlf.: 24 75 73 31 eller mellemleder René Stefansen på tlf.: 24 75 73 48.
Ansøgningsfrist er fredag den 23. maj 2025 kl. 12:00. Samtaler finder sted mandag den 26. maj 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling. Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes ved ansættelse referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Ansættelse 1. juli 2025 eller snarest derefter.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer.
Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk