International fødevarevirksomhed søger regnskabsmedarbejder
Vi søger en regnskabsmedarbejder til at styrke vores finansteam på vores hovedkontor i Gentofte.
Om jobbet
Finansafdelingen på vores hovedkontor i Gentofte består af 5 medarbejdere.
Vi sætter pris på et inspirerende uformelt miljø med korte beslutningsveje og har fokus på at sikre høj kvalitet og en god service.
Vi tilbyder afvekslende opgaver og en stor berøringsflade med kolleger i både Danmark og udlandet.
BPI er en international vækstvirksomhed med god plads til personlig og professionel udvikling.
Du vil få en spændende og afvekslende hverdag, hvor dine primære opgaver vil bestå af:
- Arbejde på tværs af koncernens selskaber med daglig bogføring
- Debitor og kreditorbogholderi
- Afstemninger og diverse opgørelser
- Medvirken til måneds- og årsrapportering
- Ad hoc-opgaver
Om dig
Menneskelige kvalifikationer:
Du værdsætter nøjagtighed og orden i dit arbejde, især når det kommer til bogføring.
Du er komfortabel med og engageret i de forskelligartede og dynamiske opgaver, som er en del af dagligdagen i en finansafdeling.
Som en imødekommende og hjælpsom person trives du i interaktionen med både dine nære og fjerne kolleger.
Du har en stærk opmærksomhed på detaljer og tager aktivt ansvar for dit specifikke arbejdsområde.
Tiltrædelse: Sensommer/efterår 2025.
Vi ser helst, at du arbejder fuld tid, men for den rette kandidat er der mulighed for nedsat tid.
Sprog- og tekniske færdigheder:
- Læse, forstå og gerne tale engelsk
- Excel-kendskab fordelagtigt
- Erfaring med Microsoft Business Central værdsættes
Sådan vælger vi:
Erfarne kandidater:
Vi glæder os til at høre om din regnskabsmæssige erfaring og sammen finde ud af, hvordan dine kompetencer kan spille sammen med vores, så vi kan skabe en god hverdag sammen.
Nye talenter:
Vi søger engagerede talenter med lyst til at lære og med åbenhed over for nye udfordringer. Manglende erfaring kompenseres med nysgerrighed og en proaktiv tilgang. Vi tilbyder et støttende miljø, der fremmer din faglige vækst og udvikling.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling, som du selv kan præge
- En fleksibel hverdag, hvor vi sammen taler om, hvilke arbejdstider som passer bedst ind i din hverdag
- At blive en del af et ambitiøst og internationalt arbejdsmiljø i rivende udvikling med kollegaer fra hele verden
- Arbejdssted vil være vores hovedkontor i Gentofte, hvor du vil indgå i et engageret og professionelt miljø
Ansøg nu!
Vi glæder os til at modtage dit CV vedr. nedenstpende ansøgningsknap.
Kontaktperson Astrid Holmgaard Nielsen: Email: ahn@bpi.nu
Vi afholder samtaler løbende, og vi afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Astrid på mailen eller telefon +45 23 11 90 88.
Kort om os:
BPI er en international fødevare handelsvirksomhed med hovedkontor i Gentofte og med yderligere danske kontorer i Aalborg, Kolding og Middelfart. Desuden har vi kontorer flere steder i Skandinavien, Europa, Balkan, Sydamerika og Asien.
Vores omsætning er 2 mia DKK årligt og vi har 100 medarbejdere.
Indenfor vores 4 divisioner: RETAIL, FOODSERVICE, BULK og DAIRY kan vi tilbyde en bred vifte af fødevarer. Vi forhandler animalske, veganske og vegetariske produkter i vores egne brands og i privatelabel fra nogle af verdens førende producenter til vores kunder verden over.
Alle BPI medarbejdere arbejder på at tilbyde vores kunder den bedste kvalitet til en konkurrencedygtig pris, ordentligt, til tiden og altid med det højeste service niveau. Vores hverdag og alt hvad vi foretager os fra produktion og kundeservice til shipping og i vores forhold til vores kollegaer er baseret på vores kerneværdier: competence - trust - commitment - service.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.