Omhyggelig arbejdsmand søges til selvstændige opgaver
Vi beskytter miljøet og reducerer samfundets udgifter med vores regnvandshåndtering”
Vores arbejdsområde er fremstilling og udvikling af vandbremser. Løsningerne er individuelle og benyttes til at tilbageholde og forsinke regnvand, så kloaksystemer og vandløb beskyttes og oversvømmelser undgås eller begrænses. Et produkt hvor både miljø og økonomi er i fokus.
Produkterne er tilpasset de enkelte projekter og fremstilles i syrefast rustfrit stål.
Har du lyst til at arbejde i en mindre virksomhed, hvor der sættes pris på din selvstændighed, omhyggelighed og dit rolige gemyt, så er Mosbaek A/S nok det rette sted for dig.
Du har opgaven, der sikrer af varerne afsendes korrekt
Når smedene har produceret vandbremserne, og renset svejsningerne med TIG-Brush, kontrollerer du om produktionsmålene er overholdt og pakker dem forsvarligt i kasser eller på paller. Derudover, holder du orden og rent på værkstedet, bestiller materialer til pakkeriet, fremstiller halvfabrikata og går til hånde, hvor smedene har brug for hjælp.
Ansøgere med gaffeltruckcertifikat og kørekort er et krav.
Ansøgere der kan eller har flair for at benytte en fiberlaserskærer vil blive foretrukket.
Engagerede kollegaer står klar til at hjælpe
Vi har fire smede, og en smedelærling med en aldersspredning fra 17-63 år. Lange ansættelser er en generel tendens i virksomheden. Kvalitet er vores varemærke og vores succes afhænger af kundernes tilfredshed med vores produkter, derfor hjælper vi hinanden med at levere den bedste kvalitet hver gang.
Velordnede arbejdsforhold og et godt arbejdsklima
Arbejdstiden er 37 timer, og er som udgangspunkt fra kl. 7.00-15.30 mandag til torsdag og 7.00-12.00 fredag. Der er mulighed for flekstid. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og vi følger overenskomsten mellem TEKNIQ og Dansk Metal.
Vi har en uformel omgangstone, og kontor og værksted arbejder tæt sammen.
Hvis du synes dette lyder som en arbejdsplads for dig, opfordrer vi dig til at ansøge.
Send din ansøgning til Værkfører Kim Mosbæk på e-mail kmj@mosbaek.dk. Ønsker du flere oplysninger er du meget velkommen til at ringe til Kim på tlf. 56 36 09 95.
Du kan læse mere om os på www.mosbaek.dk