Lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator søges til en unik stilling på vores Urinvejskirurgiske sengeafdeling

apartmentRegion Syddanmark placeVejle calendar_month 
Lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator søges til en unik stilling på vores Urinvejskirurgiske sengeafdeling Vores kollega har valgt at søge helt nye udfordringer og derfor mangler vi en sundhedsadministrativ sekretær, som vil være en del af et stærkt team samarbejde omkring vores sengeafdeling – en sekretær, der trives i en omskiftelig hverdag, hvor samarbejde mono- og tværfagligt har højeste prioritering.
Du vil indgå i et team med en anden lægesekretær. Stillingen er en fast stilling, som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi forhandler gerne med den helt rigtige. Arbejdstid er i dagtimerne på hverdage fra 7.30 – 15.00. Vi søger en engageret og struktureret lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator, hvor du bliver en central del af det daglige samarbejde omkring vores akutte patientforløb og planlagte indlæggelser til operation.
Du vil varetage en bred vifte af administrative opgaver i tæt samarbejde læger, sygeplejerske og samarbejdspartnere fra vores kliniske serviceafdelinger, hvor du har en vigtig rolle i at sikre sammenhæng, kvalitet og overblik i patienternes forløb.

Dine primære opgaver Den administrative planlægning, klargøring og modtagelse af patienter i en skrankefunktion Booking og registrering af akutte forløb og indlæggelser Håndtering af epikriser jf. Sygehus Lillebælts kvalitetsmål Koordinering af patientforløb i samarbejde med læger, sygeplejersker og de kliniske serviceafdelinger Skrivning af diktater og sikre korrekt dokumentation Indgå i fælles beslutningstagning med patienten som aktiv deltager Bidrage til løbende forbedringer og arbejdsgange Vi søger dig, der Har en sundhedsadministrativ uddannelse (lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator), dette er et ufravigeligt krav.

Har gode kommunikationsevner – både mundtlig og skriftlig Er samarbejdsorienteret og trives i en hverdag, hvor prioritering af opgaver er nødvendig Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver Arbejder systematisk og har sans for struktur og kvalitet Stærke IT-færdigheder og erfaring i EPJ Gerne erfaring med Cetrea, men ikke et krav Vi tilbyder Et meningsfyldt og alsidigt job med stor betydning for patientforløb Et tværfagligt arbejdsmiljø med høj faglighed og fokus på samarbejde Gode kollegaer, der hjælper hinanden og ikke mindst et godt oplæringsprogram Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejdsdage og flextimer En buddy ordning og kollegaer med humor Se en video om sekretærens arbejde i afdelingen: https://player.vimeo.com/video/1019343222?badge=0&autopause=0&player_id=0&app_id=58479 Du er velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Jeanette Møller for at høre mere om stillingen, jeanette.moller@rsyd.dk eller mobil 60176537. Vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfristen er 15.02.26. Du vil høre nærmere via din e-boks. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Benyt venligst nedenstående link, når du sender ansøgning.

På Sygehus Lillebælt er vi ´Patienternes Sygehus´og arbejder alle hver dag ud fra tilgangen om at sætte patienten først. Vi behandler både fysiske og psykiske sygdomme og holder til blandt andet på Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital.
Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 61.000 indlæggelser og 645.000 ambulante besøg om året. I alt er vi 6.500 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie. Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt forud for ansættelse indhenter børne- og straffeattester i relevante stillinger.
Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved ansættelser i Psykiatrisk Afdeling Vejle, Psykiatrisk Afdeling Middelfart og Afdelingen for Tværfaglige traumebehandling. Vi indhenter desuden som udgangspunkt en privat straffeattest ved ansættelse i HR Løn og Jura samt i vores Økonomi og Planlægningsafdeling.

Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn under 15 år. DepartmentUrinvejskirurgi, Vejle Sygehus Work hours37 WorkplaceVejle Contact Reference234844 Application due15-02-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceVejle
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt Klinisk Genetik søger en sekretær, nu har du chancen for at blive en del af vores velfungerende sekretærteam. Klinisk Genetik er i vækst, derfor...
apartmentRegion SyddanmarkplaceVejle
Bliv en del af et stærkt fællesskab i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Vejle Lægesekretær / Sundhedsadministrativ Koordinator – bliv en del af et stærkt fællesskab i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Vejle Vil du arbejde et sted, hvor faglighed...
apartmentRegion SyddanmarkplaceKolding, 25 km fra Vejle
og lægesekretærer. Vi vægter familiecentreret sygepleje højt, og kommunikation, leg og mestring er en naturlig og vigtig del af vores pleje. For at sikre, at vores personale fortsat kan levere excellent sygepleje, afholder vi daglige konferencer...