Energisk produktionsmedarbejder

apartmentProdatek A/S placeRanders calendar_month 

Bliv en del af et stålfast team, der leverer byggeelementer af højeste kvalitet

Prodatek tegner og producerer præfabrikerede elementer til nye byggerier og energirenoveringer i hele Danmark. Vi oplever stor efterspørgsel og derfor har vi behov for flere kompetencer i vores produktion i Randers.

Vi mangler dig til fremtidens byggeri i Danmark

Vi er en sund og innovativ produktionsvirksomhed inden for præfabrikerede elementer og facader i stål – og vi har travlt. Derfor søger vi dygtige produktionsmedarbejdere med en baggrund i byggebranchen – gerne som tømrer eller med erfaring som dette.

Du bliver en vigtig del af at sikre, at vores produktion kører effektivt og i den rigtige retning. Dine opgaver vil blandt andet omfatte ansvar i produktionen, samling af stålelementer og eventuel beklædning med fermacell- og Cembrit-plader samt montage af øvrige byggematerialer.

Derudover vil du:

  • Deltage i den daglige produktion og sikre stabil drift samt højt output
  • Læse og forstå tekniske tegninger og omsætte dem korrekt i praksis
  • Udføre løbende produktionskontrol og sikre høj kvalitet i det færdige produkt
  • Bidrage aktivt med erfaring fra byggepladsen og være med til at udvikle og implementere gode og effektive arbejdsmetoder i produktionen

Hvem er du?

Du har gerne en baggrund fra byggebranchen, gerne som tømrer, og du har lyst til at bringe din praktiske erfaring i spil i en produktionsvirksomhed.

Du er vant til at arbejde struktureret, er kvalitetsbevidst og du trives med at finde smarte løsninger samt optimere arbejdsprocesser. Samtidig motiveres du af at dele din viden og bidrage til, at teamet arbejder smartere og mere effektivt.

Du ønsker en mere stabil hverdag med faste ramme uden at gå på kompromis med fagligheden – og du sætter pris på at være en del af et team, hvor samarbejde og engagement er i fokus.

Vi kan tilbyde dig!

Hos Prodatek bliver du en vigtig ressource i produktionen, der gør det muligt at skabe spændende og solide projekter, som vi kan være stolte af i hele Danmark. Vi har fokus på trivsel på arbejdspladsen, og her vil der altid blive lyttet til dine inputs.

Din daglige hverdag med faste tider vil finde sted på vores store kontor med den integrerede produktion beliggende tæt ved motorvejen.

Derudover kan du forvente:

  • Et arbejdsmiljø med uformel omgangstone
  • En grundig oplæring fra erfarne og passionerede produktionskolleger
  • Et spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder
  • Gode arbejdsfaciliteter og team-ånd
  • Venskabeligt arbejdsmiljø med sociale arrangementer
  • Fuldtidsansættelse

Fremtidsfokuserede og bæredygtige byggekoncepter med produktion i Randers

På egen dansk fabrik i Randers producerer Prodatek A/S elementer og kassetter i materialer, der i sin grundtanke dels er uorganiske og dels fuldstændigt kan genbruges. Det rimer godt på sunde og bæredygtige byggerier. Vores grundkomponent er tyndstålprofiler, der CNC-valses på egen fabrik, efter mål og tegninger fra vores in-house tegnestue.

Prodatek samarbejder med professionelle partnere i byggebranchen, som alle har det til fælles, at de ønsker at forkorte procestiden på byggepladsen samtidig med, at de ønsker en holdbar og bæredygtig løsning i deres projekter.

Spørgsmål og ansøgning

Hvis stillingen lyder som noget for dig, hører vi gerne fra dig snarest. Vi vurderer ansøgninger løbende, så ansøg allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionschef Brian Bendtsen på bb@prodatek.com eller 50 69 63 35.

Vedlæg dit CV og ansøgning i ansøgningsformularen herunder. Spørgsmål og ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentJobTeamplaceAuning, 21 km fra Randers
Vi søger en stabil og kvalitetsbevidst produktionsmedarbejder til overvågning af robotanlæg i produktionen....
business_centerHøj løn

Produktionsmedarbejder

apartmentLaserTryk.dkplaceAarhus, 35 km fra Randers
Produktionsmedarbejder søges til Scandinavian Print Group A/S Er du den gode kollega, der starter hver dag med et smil? Er du på jagt efter dit næste job, og vil du være en del af et godt fællesskab i en virksomhed i vækst? Så er du måske vores nye...
apartmentJKSplaceHadsten, 15 km fra Randers
For samarbejdspartner nær Hadsten søger JKS en produktionsmedarbejder til daghold....
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: