Assens Skole søger afdelingsleder til vores specialafdeling, Kridthuset pr. 1. august 2026
Assens dagtilbud og skole er en samdriftsordning bestående af dagtilbud og særligt dagtilbud, en mindre almen folkeskole fra 0.-9. klasse med ca. 130 elever og specialafdelingerne Korthuset (20 elever) og Kridthuset (35 elever).
Vi har i alt ca. 60 fastansatte medarbejdere på tværs af alle afdelinger.
Som afdelingsleder bliver du en del af et ledelsesteam på fire. Foruden dig selv vil du indgå i et tæt samarbejde med dagtilbuds- og skoleleder, en viceskoleleder samt en pædagogisk leder af dagtilbud. Sammen med ledelsesteamet vil du skulle bidrage til den videre udvikling af Assens Dagtilbud og Skole lokalt samt bidrage til Mariagerfjord Kommunes samlede udvikling af skolevæsenet.I Mariagerfjord ønsker vi at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Derfor arbejder vi bl.a. ud fra et Fælles Pædagogisk Fundament, som du kan læse mere om her.
Kridthusets målgruppe
Kridthusets målgruppe er karakteriseret ved at være sårbare børn og unge fra 0.-10. klasse med store familiemæssige, sociale, emotionelle og trivselsmæssige problemstillinger. Eleverne har typisk vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, impulsstyring, selvkontrol, samspil med andre børn samt bearbejdning af sanseindtryk, og de er ofte præget af komplekse problemstillinger, der kommer til udtryk i forhold til både faglige, personlige og sociale udfordringer.Eleverne har behov for en særlig tilrettelagt skoledag kendetegnet ved et velstruktureret specialpædagogisk miljø.
Dania Værft
Værftet udgør en del af undervisningstilbuddet for vores elever i Kridthuset. Værftet tilbyder praksisfaglig undervisning i et mekanisk værksted, et snedkerværksted, et metalværksted samt et maritimt værksted. På Dania Værft har vi en projektleder, som understøtter den daglige drift.
Vi søger en dygtig afdelingsleder, der- sætter faglig retning og understøtter praksis fagligt, administrativt og ledelsesmæssigt
- leder den faglige udvikling med relevante værktøjer inden for didaktik, trivsel og specialpædagogik
- har solid faglig ballast og indsigt i målgruppen samt lederrollen
- tager udgangspunkt i barnets perspektiv og bevarer nysgerrigheden herpå
- balancerer respekt for eksisterende praksis med mod til at udfordre den
- kommunikerer klart, skriftligt og mundtligt, og besidder gode relationskompetencer
- prioriterer opgaver og beder om hjælp, når det kræves
- er en synlig og kompetent leder – både for personale og lederkollegaer
- arbejder struktureret og langsigtet med blik for mål, helhed og detaljer
- fremmer trivsel og fællesskab i hverdagen
- en personalegruppe der brænder for opgaven, ser muligheder, er fleksible og som gerne vil videreudvikle praksis i samarbejde med en kompetent leder
- et nyetableret stærkt leder- og administrationsteam der samarbejder om de komplekse opgaver, som organisationen rummer
- en unik stilling hvor du kan gøre en stor forskel for børn og unge i udsatte positioner
- en arbejdsplads hvor der er stor grad af indflydelse og ”højt til loftet”
- en arbejdsplads hvor vi sætter pris på dagens gode grin
- Nærmeste personaleleder for ca. 20 medarbejdere inkl. special-SFO
- Tovholder på planlægning af indskrivningsmøder, netværksmøder og lign.
- Ansvarlig for at de administrative opgaver løses inden for rammerne i samarbejde med øvrige ledelse og administration
- Budgetansvarlig for afdelingens driftsbudgetter
- Vikardækning og fraværsregistrering i samarbejde med ledelse og administration
- Løbende sparring med medarbejdere vedr. elevsager
- Ansvarlig for løbende re-visitation og omvisitation
- Deltagelse i teammøder, afdelingsmøder og specialpædagogisk ledernetværk
- Og meget andet
- Din erfaring med målgruppen og rollen som leder er vigtigere end din uddannelsesmæssige baggrund. Du kan være lærer, pædagog, psykolog, socialrådgiver og meget andet
- Du har teoretisk viden og gerne praksiserfaring fra specialområdet, hvor du har arbejdet med eksempelvis mentalisering, low arousal, neuropædagogik, neuroaffektiv analyse, hjernesmart pædagogik, socioemotionelle vanskeligheder og NEST-principper
- Du trives i funktionen som nærmeste personaleleder
- Du enten har en lederuddannelse, er i gang med én, eller har lyst til at begynde på én
Yderligere informationer
Vi forventer at alle interesserede kontakter os for at aftale besøg og rundvisning. Kontakt dagtilbuds- og skoleleder, Lars Øgendahl Overgaard, for nærmere aftale på tlf. 21 38 02 43 eller på mail larso@mariagerfjord.dk.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 3. juni 2026 kl. 12.00.
Første samtalerunde finder sted torsdag d. 11. juni i tidsrummet kl. 12.00-18.00.
Anden runde samtaler afholdes onsdag d. 17. juni i tidsrummet kl. 14.00-18.00.
Som led i ansættelsesrunden bliver der udarbejdet en personprofil mellem første og anden runde samtaler. Tilbagemelding på personprofilen bliver mandag d. 15. juni om eftermiddagen hos en rekrutteringskonsulent i Viborg.
Vi indhenter reference efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse, hvilken gerne må angives i din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Afhængigt af erfaring og kvalifikationer ligger lønniveauet i runde tal i spændet mellem 46.000-51.000 kr. pr. måned.
Din primære arbejdsplads vil være i Assens, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort og egen bil.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere.Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere.Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.