Uddannet pædagog til vuggestuen Æblehaven på Østerbro - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 06.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Genopslag

Søger du en lille og velfungerende vuggestue med et godt arbejdsmiljø og god økonomi? En arbejdsplads med nysgerrighed og åbenhed over for hinanden, hvor der er rum til at finde på skøre projekter, udvikle faglighed og ikke mindst en masse grin i dagligdagen?

Så læs, hvad vi søger hos en ny kollega, og ikke mindst et lille udpluk af hvad vi tilbyder
  • Mulighed for en fire dages arbejdsuge, hvis du har mod på at arbejde fire lange dage
  • Introuge: din første uge hos os er altid ud over normeringen, vi sætter vikar på, så du stille og roligt kan lære os at kende
  • Strukturerede voksne, som regner med hinanden
  • En hverdag, hvor vi altid deler børnene op i mindre grupper
  • Et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori), så vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse – du vil blive sat ind i vores teoretiske tilgang
  • En helt fast grundstruktur i huset – men altid med mulighed for forandringer
  • Ugentlige stuemøder til planlægning
  • Ugentlige fællesmøder med bl.a. evaluering, snak om børn samt planlægning af aktiviteter på tværs
  • 10 personalemøder om året, hvoraf vi afsætter nogle af dem til rene stuemøder
  • Et godt arbejdsfællesskab, hvor vi fra tid til anden holder fredagsbar, tager i biografen eller laver andet sjovt sammen.
Om Vuggestuen Æblehaven

Vi er et stærkt hold med masser af grin, smil og nærvær med børnene.

Æblehaven er en lille, hyggelig vuggestue normeret til 60 børn fordelt på fem stuer. Stuerne er fordelt i to huse lige ved siden af hinanden med hver deres legeplads.

På hver stue er der ansat tre pædagogiske medarbejdere. Vi har desuden pædagogstuderende og PAU-studerende, som altid tæller ud over normeringen. Hvert hus har desuden en ”flyver” ansat på fuld tid, så vi har mulighed for at gå fra til kurser, uddannelse, ferie eller andet, uden at stuernes struktur bliver brudt.

Vi ligger fem minutters gang fra metroen og er let tilgængelig med offentlig transport. Fælledparken, Zoologisk Museum, Krudttønden, bibliotek, Remisen, vandet, tog og Østerbros mange udfordrende og spændende legepladser ligger i kort gang. Dermed er der mange muligheder for spændende læringsaktiviteter med børnene, så der er rig mulighed for at planlægge en masse gode ture.

Æblehaven ligger i en bygning, som godt nok er arkitekttegnet, men absolut ikke er nogen skønhed. Det er en ældre bygning, som også rummer Socialforvaltningen med et krisecenter, hvorfra vi fra tid til anden modtager børn fra.

Vi har elladcykler til de længere ture, mulighed for arbejdstøj, og derudover har vi en dejlig personalestue, hvor der er god plads til en sludder med kollegerne eller en god massage i massagestolen. Og så har vi kageordning, som ofte er fredagens højdepunkt.

Vores forventninger til dig er, at du
  • Finder tryghed i rollen som uddannet pædagog, og vi forventer at du er en rollemodel i forhold til kolleger uden uddannelse
  • Er klar over, at rollen som uddannet pædagog indebærer et særligt ansvar som tovholder ift. faglighed og overholdelse af struktur
  • Kan se børns behov og tilsidesætte dine egne
  • Ikke er bange for at være nysgerrig og stille dig undrende over for din kollegas praksis
  • Kan være helt nede på gulvet, lege og være skør sammen med børnene, og du gør dit ypperste for at få alle børn ind i et fællesskab
  • Ser vigtigheden i at følge en struktureret hverdag med tydelige rammer for børnene
  • Overholder de aftaler, der er besluttet og nedskrevet i vores personalehåndbog
  • Trives i at arbejde selvstændigt med en lille gruppe børn
  • Formår at være positiv – også i travle perioder
  • Med tiden kan se dig selv i en udvidet rolle som fx fagligt fyrtårn, motorik-ansvarlig eller lignende
Ansættelsesforhold

Vores åbningstid er mandag-fredag klokken 7:00-17.00, og vi forventer at du både kan åbne og lukke.

Opstart den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Læs mere på vores hjemmeside og evt. vores instagram eller ring til pædagogisk leder Jannie Møller på 20 33 64 42 og kom gerne forbi til en kop kaffe.

Se evt. vores lille film.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 25. juni 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
med her – vi mangler lige nu en pædagog til en af vores børnehavegrupper. Mosaikken skal være en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dine pædagogiske evner og gøre en forskel for områdets børn. Derfor har vi stort fokus på, at hverdagens rammer fungerer, så vi kan...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
skal vi nok hjælpe med resten. Vi søger dig, der  •  er uddannet pædagog med eller uden erfaring  •  har blik for de små ryk og udviklingen hos børnene  •  står stærkt i din egen faglighed og vil deltage aktivt i vores faglige drøftelser og fællesskab  •  kan...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
det rette sted for dig. Vi ønsker en pædagog, som har interesse eller erfaring med natur, sprog og/eller bevægelsesarbejde med denne målgruppe, da vi har brug for at få styrket fagligheden omkring disse temaer. Du skal være tilknyttet en vuggestuegruppe...