Sygeplejerske/Jordemoder til ”Sengeafsnit for Graviditet og Barsel” OUH
Tiltrædelse 1/4- 2026 eller efter aftale Vi tilbyder: Et struktureret oplæringsprogram med relevant undervisning inden for generelle medicinske sygdomme og patologiske graviditets- og barselskomplikationer. Tværfagligt samarbejde hvor sygeplejersker, jordemødre og læger bruger hinanden aktivt i varetagelsen af de komplekse graviditets- og barselsforløb.
Et alsidigt og afvekslende arbejdsfelt, som rummer patientforløb under indlæggelse og ambulante forløb i barselsklinikken. Årlig intern team træning med udgangspunkt i afsnittets patientforløb samt årlig undervisning/træning i behandling af det akut dårlige barn.
CTG undervisning med fokus på de specifikke gravide risikogrupper i afsnittet Sidemandsoplæring/følgevagter i introduktionsperioden og et generelt fokus på sparring mellem kolleger, mono- såvel som tværfagligt. Et arbejdsmiljø hvor vi i hverdagen bevidst arbejder med en åben dialog, gennemsigtighed samt vægter social kapital.
Arbejdstidstilrettelæggelse via ”HosInfo” og dermed indflydelse på egen vagtplan. På en normperiode på 12 uger planlægges med ca. 20 ulempevagter samt weekend arbejde svarende til hver 3 uge. Et tæt samarbejde med fødeafsnit, klinik for igangsættelse, akut klinik for gravide og neonatalafsnittene H5 og H6.
Dine arbejdsopgaver bliver at: Udføre sygepleje / jordemoderfaglig omsorg til de gravide og nybagte familier med fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for hele familien Sikre patientforløb der er baseret på høj faglig kvalitet og professionalisme Skabe den gode relation med de gravide / den nybagte familie og de pårørende, så familien oplever helhed og kvalitet på en omsorgsfuld og respektfuld måde Tage aktiv del i at udvikle læringsmiljøet i afsnittet med fokus på faglig sparring og vidensdeling Deltage i pædagogiske opgaver ift.
jordemoder- og sygeplejestuderende Tage aktivt del i afsnittets praktiske og driftsmæssige opgaver Vi ønsker en kollega der: Brænder for arbejdet med de gravide og de barslende familier Tager del i at bevare det gode tværfaglige samarbejde og arbejdsmiljø Har et højt fagligt engagement og som har lyst til at udvikle egne kompetencer og tage del i praksisudviklende tiltag i afsnittet Arbejder energisk og proaktivt i en uforudsigelig hverdag Præsentation af sengeafsnittet: I sengeafsnittet for graviditet og barsel på OUH, er der plads til 28 indlagte gravide og barslende kvinder.
Fordelingen mellem antal indlagte gravide og barslende kan variere meget. Belægningen ses ofte med 1/3 gravide og 2/3 af barslende. Vi er et afsnit med stor kompleksitet og et højt patientflow og vi har et tæt samarbejde med fødegangen og børneafdelingen.Vi har ambulatoriefunktioner, der varetager pleje og behandling af patienter i puerperiet i op til 7 dage efter udskrivelsen af mor og barn. Vi modtager såvel akutte som elektive patienter. Den sygeplejefaglige og jordemoderfaglige omsorg stiler mod at styrke familien bedst muligt, så de under indlæggelsen opnår størst mulig egenomsorg og forældrekompetence, hvor nøgleordene medinddragelse og patientoplevet kvalitet er i fokus.
Personalet arbejder ud fra en fælles regional ammepolitik, der tager udgangspunkt i WHO og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi er en stor tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, sygeplejesekretærer og serviceassistenter.
Afsnitsledelsen består af overlæge Britta Blume Dolleris og oversygeplejerske Betina Vrist-Rønn. Løn – og ansættelsesforhold: Du refererer til afdelingssygeplejersken i afsnittet. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionens lønnings og takstnævn.
Region Syddanmark anvender prøvetid. Hvis du er jordemoder og er interesseret i en kombinationsstilling mellem graviditet og barselsafsnittet og fødegangen er vi også åbne for at gå i dialog omkring dette. Nærmere oplysninger: Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Betina Vrist-Rønn, Mobil: 2329 2458 Ansættelsesudvalget består af oversygeplejerske Betina Vrist-Rønn og medarbejdere fra afsnittet.
Ansøgningsfrist er d. 4/2-26 kl 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og uge 7. OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH er et af landets største sygehuse og har ca. 13.000 medarbejdere. Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel. DepartmentGynækologisk obstetrisk Afdeling D - Odense-Svendborg Work hours37 WorkplaceOdense Contact Reference234770 Application due04-02-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print