Souschef til privat daginstitution med fokus på leg, relationer og faglig udvikling
Vil du være med til at skabe en daginstitution, hvor børnene mødes med nærvær, nysgerrighed og stærke relationer – og hvor leg ikke er pause fra læring, men selve fundamentet for udvikling?
Vi søger en engageret og faglig stærk souschef, som sammen med lederen og det øvrige personale ønsker at skabe et trygt, levende og udviklende børnemiljø med høj pædagogisk kvalitet.
Hos os tror vi på, at børn udvikler sig bedst gennem:
- Trygge relationer
- Deltagelsesmuligheder i fællesskaber
- Legens kraft
- Voksne, der kan mentalisere og skabe mening sammen med barnet
Vi søger derfor ikke blot en administrativ støttefunktion, men en tydelig medspiller i den pædagogiske retning og kultur.
Om stillingen
Som souschef bliver du en central del af institutionens daglige ledelse og udvikling. Du skal kunne balancere drift, faglig sparring og nærvær i praksis.
Du vil blandt andet:
- Være med til at sætte retning for den pædagogiske praksis
- Understøtte en kultur præget af refleksion, samarbejde og faglig nysgerrighed
- Bidrage til personaleledelse og daglig koordinering
- Kunne træde til i lederens fravær
- Være tæt på praksis og børnene i hverdagen
- Understøtte forældresamarbejde præget af tillid og dialog
- Arbejde aktivt med børnefællesskaber, deltagelsesmuligheder og relationskompetence
Vi søger en souschef, som:
Fagligt- Er uddannet pædagog – gerne med ledelseserfaring eller lyst til ledelse
- Har stærke relationskompetencer
- Arbejder anerkendende og mentaliserende
- Ser legen som central i børn udvikling og læring
- Kan omsætte refleksion til praksis
- Tør tage faglige initiativer og skabe følgeskab
- Møder mennesker med ro, respekt og tydelighed
- Kan skabe overblik uden at miste nærværet
- Er samarbejdende og loyal
- Har humor og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- Tror på, at god ledelse skabes sammen
- En institution med høje faglige ambitioner
- Muligheder for reel indflydelse på kultur og udvikling
- Tæt samarbejde med engageret leder
- En hverdag med plads til refleksion, faglighed og menneskelighed
- Mulighed for kompetenceudvikling
Vores menneskesyn
Vi tror på, at børn gør det bedste de kan, i de fællesskaber og relationer de indgår i. derfor møder vi børn med nysgerrighed fremfor hurtige konklusioner – og vi ser det som de voksnes ansvar at skabe deltagelsesmuligheder, tryghed og mening.Fugleredens fornemmeste opgave er at skabe små livsduelige mennesker.
Du kan finde mere om os på www.fuglereden.net
Praktisk
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelses 01.07.2026 eller snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Arne Bo Nielsen på 29400894
Ansøgningen og CV sendes senest torsdag den 21.maj 2026 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 22
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.