Lægesekretær (evt. SSA) søges til almen praksis på Frederiksberg

apartmentRialtoklinikken I/S placeFrederiksberg calendar_month 

Vi søger primært en lægesekretær til vores almen praksis. Har du baggrund som social- og sundhedsassistent (SSA), er du også meget velkommen til at søge – i så fald vil der være mulighed for udvidede kliniske arbejdsopgaver afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.

Det vigtigste for os er, at din personlighed passer ind i klinikken, og at du trives med både sekretæropgaver og den daglige kontakt med patienter.

Om klinikken

Rialtoklinikken er en yngre og velfungerende lægepraksis på Frederiksberg med ca. 7.100 patienter. Klinikken består af 4 læger i kompagniskab, 2 uddannelseslæger, 3 sygeplejersker, 7 medicinstuderende, 1 praksismanager og 1 lægesekretær (2 med dig).

Vi holder til i moderne lokaler og lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, samarbejde og høj faglig kvalitet. Der er gode muligheder for sparring og supervision, og vi prioriterer trivsel og fællesskab – blandt andet gennem fælles frokost og sociale arrangementer i arbejdstiden.

Om stillingen

Stillingen er på minimum 25 timer ugentligt, men op til 35 timer er muligt afhængigt af arbejdsopgaver og ønsker. Arbejdstiden ligger på hverdage i dagtimerne.

Vi ser gerne at du har erfaring fra lægepraksis eller lignende stilling hvor du har haft mange bolde i luften.

Du får en central og udadvendt rolle i klinikken, hvor du har ansvar for overblik og bidrager aktivt til, at hverdagen fungerer smidigt.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver vil primært være sekretæropgaver og – særligt hvis du er SSA – suppleres med kliniske opgaver. Opgaverne vil blandt andet være:

  • Telefonvisitation og tidsbestilling
  • Modtagelse og håndtering af patienthenvendelser i skranken
  • Medicinhåndtering, herunder receptfornyelser og kontakt til apotek
  • Kliniske opgaver som blodprøvetagning, vaccination, forundersøgelser til årskontroller, øreskylning m.m. (for SSA – kan udvides over tid)
  • Indkøb og anretning af frokost 2–3 gange ugentligt
  • Ad hoc-opgaver, der bidrager til klinikkens daglige drift
Faglige kompetencer
  • Erfaring fra almen praksis eller lignende stilling
  • Gode IT-kompetencer, gerne kendskab til WinPLC
Personlige kompetencer
  • Du kan have flere bolde i luften og trives i en travl hverdag
  • Du er serviceminded og trives med både telefonisk og personlig patientkontakt
  • Du arbejder struktureret, har godt overblik og evner at prioritere
  • Du tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • Du er udadvendt, imødekommende og bidrager positivt til samarbejdet

Vi tilbyder

En stabil og attraktiv arbejdsplads med gode kolleger, et uformelt arbejdsmiljø og fokus på både kvalitet og arbejdsglæde. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi løfter i fælles flok.

Gode arbejdstider 25-35 timer pr. uge alt efter ønske.

Løn efter overenskomst.

Se eventuelt www.rialtoklinikken.dk.

Vi holder løbende samtaler og venter gerne på den rette medarbejder

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentLægehuset AmagerplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
vil du sammen med dine gode kolleger naturligvis tage dig af de mange, alsidige helbredsproblemer vi hver dag møder i almen praksis. Du vil også i nogen grad skulle stå for vaccinationer, blodprøvetagning og podninger. Der vil i mindre grad...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
strategier, faglig udvikling samt driftsunderstøttelse. Vi har et aktivt samarbejde på tværs af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og med andre forvaltninger i Københavns Kommune, Regionen, KL, almen praksis, civilsamfundet, patientforeninger...
apartmentAlexandria Klinikken v/ Læge Rikke Bohl SkjelborgplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
og en hverdag, hvor man føler sig set og værdsat. Vi ved, at almen praksis også kan rumme komplekse og vanskelige patientforløb – og netop derfor gør vi os umage for, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi støtter hinanden, deler ansvar og tager os tid...