Hjem > Saelger job

Sælger til B2B & B2G - med ansvar, frihed og reel indflydelse

apartmentGrønt & Gråt ApS placeDanmark calendar_month 

Hos Grønt & Gråt ApS leder vi efter en erfaren sælger, der trives med at tage ansvar for sit eget område - og som motiveres af at skabe nyt salg og solide resultater over tid.

Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor din indsats kan mærkes, og hvor du får mulighed for at præge både din egen hverdag og vores måde at arbejde med salg på.

DET HER BLIVER DU EN DEL AF

Grønt & Gråt ApS er specialist i tagrenderensning og algebehandling på Sjælland og har opbygget en position som en af de største aktører på markedet.

Vi arbejder med erhverv, boligforeninger og offentlige kunder og har bygget vores forretning på kvalitet, gennemsigtighed og vigtigst af alt en ordentlig tilgang til både kunder og opgaver.

Du bliver en del af et mindre team med stærkt sammenhold, høj tillid og en uformel tone.

Her får du tillid og ansvar i din hverdag - og en leder, der er tæt på, når du har brug for sparring.

ROLLEN

Du får ansvaret for at udvikle og drive salget til B2B- og B2G-kunder på Sjælland og øerne. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Opsøgende salg og dialog med nye kunder
  • Udvikling af eksisterende kunderelationer
  • Tilbudsgivning og deltagelse i udbud
  • Gennemførelse af kundemøder
  • Samarbejde tæt med vores rensere for at sikre gode kundeoplevelser
EN TYPISK DAG

Du har din base på kontoret i Roskilde, hvor du er tæt på teamet og den daglige sparring.

Din kalender vil indeholde planlagte kundemøder, så du kan fokusere på det vigtigste: dialogen, relationerne og fremdriften i dit salg - både ude hos kunderne og online.

Over tid får du mere og mere ejerskab over, hvordan din hverdag struktureres. Du er med til at forme, hvordan du bedst driver dit salg – fra hvordan du planlægger dine møder, til hvordan du arbejder med dine kunder og pipeline.

Samtidig vil du gradvist tage et større ansvar for salgsindsatsen og på sigt overtage ansvaret for salgsafdelingen.

OM DIG

Du har solid erfaring med salg og ved, hvordan man skaber resultater gennem gode dialoger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 10 års erfaring med salg og dokumenterede resultater
  • Har erfaring med B2B - gerne også B2G
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med højt drive
  • Har en stærk evne til at opbygge og udvikle relationer
  • Trives i en mindre virksomhed med korte beslutningsveje
  • Er vant til at arbejde i IT-systemer og tager nemt nye værktøjer i brug
  • Har kørekort (kategori B)
DET PRAKTISKE
  • Fast løn kombineret med performance fee
  • Udekørende rolle med kundebesøg i firmabil, som stilles til rådighed fra kontoret
  • Fast base på kontoret i Roskilde
DET FÅR DU HOS OS
  • En hverdag med frihed og ansvar
  • Tæt samarbejde og sparring med kolleger
  • En leder, der er tilgængelig og engageret
  • Mulighed for at præge dit eget salgsområde
  • Et team med stærkt sammenhold
  • En arbejdsplads, hvor vi også prioriterer at have det godt sammen - med sommerfest, julefrokost og fælles morgenmad indimellem

SÅDAN SØGER DU

Send dit CV og en kort video (max 3 minutter), hvor du svarer på:

  • Hvad fik dig til at tænke: “Den her stilling skal jeg søge”?
  • Hvornår lykkes du bedst i din salgsrolle?
  • Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

Vi glæder os til at høre fra dig - send din ansøgning senest d. 8. maj. Vi indkalder løbende til samtaler.

apartmentSaunaTræ ApSplaceVarde
i virksomheden. Vi leverer saunaer til hele Danmark Hos Saunatræ ApS designer, sælger og leverer vi komplette saunaløsninger til både private og professionelle kunder, inkl. saunamaterialer, så vores kunder selv kan bygge en sauna. Vores produkter rammer...
apartmentWe Do SalesplaceDanmark
ER DU VORES NYE SÆLGER? GØR GODE RELATIONER TIL GODE RESULTATER! Har du et veludviklet "salgs-gen", men trives du bedst der, hvor tilliden allerede er bygget op? Er du typen, der ser muligheder, hvor andre ser rutine? Så er det dig, vi leder...
apartmentNDI Group A/SplaceEsbjerg
Job hos JAK Log indMin profilMin profil Intern sælger til J.A.K. Workwear i Esbjerg Er du drevet af salg, service og kvalitetsprodukter – og motiveres du af at skabe gode kundeoplevelser?Så er du måske vores nye...