Piccolo/piccoline til Minister- og Departementschefssekretariatet i Skatteministeriets departement

apartmentSkattestyrelsen placeKøbenhavn calendar_month 
Piccolo/piccoline til Minister- og Departementschefssekretariatet i Skatteministeriets departement Har du lyst til at opleve den politiske verden på tæt hold? Har du afsluttet eller er du ved at færdiggøre din gymnasiale uddannelse og er nysgerrig på, hvordan et ministerium fungerer indefra?
Så er det måske dig, vi søger som piccolo/piccoline til Skatteministeriets departement. Om jobbet Dit arbejde vil hovedsageligt bestå af normale piccolo/piccoline opgaver som fx opdækning og afrydning af forplejning til ministerens og departementschefens møder samt print af materiale.
Samtidig omfatter dine arbejdsopgaver, at du hjælper dine kolleger med praktiske opgaver, foretager småindkøb og andre forefaldende opgaver. Øvrige opgaver kan afhænge af dine kompetencer og interesser. Du bliver en del af Minister- og Departementschefsekretariatet, der har ansvaret for at understøtte minister og departementschef i det daglige arbejde.
Vi løser opgaver som f.eks mødeforberedelse, kalenderstyring, samt koordinering og prioritering af sager til og fra minister og departementschef. Vi arbejder tæt sammen for at sikre, at ministeren og departementschefen kan få en hektisk hverdag til at fungere.
I sekretariatet er vi 11 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og vores omgangstone er uformel. Om dig Du har afsluttet en gymnasial uddannelse og planlægger måske at læse videre på en samfundsvidenskabelig uddannelse og er nysgerrig på, hvordan arbejdet i et ministerium er.
Vi forventer, at du: er serviceminded og trives med at udføre praktiske opgaver er ansvarsbevidst og pligtopfyldende kan arbejde selvstændigt og prioritere opgaverne har godt kendskab til IT kan trives og holde humøret højt i et miljø, hvor det går stærkt, og hvor der hurtigt kan opstå hasteopgaver er flydende på dansk både skriftligt og mundtligt.
Arbejd tæt på det, der tæller I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.
Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.
Kontakt og ansættelsesvilkår Stillingen er tidsbegrænset frem til udgangen af august 2027. Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 16. juni 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anja Løkken Stiil på telefon 72 37 39 88 eller Julie Lundberg Eilers på telefon 72 37 63 72.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Tiltrædelse forventes af være primo august 2026 og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job. Om Skatteministeriet ’Vi sikrer fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor’ I Danmark, hvor den offentlige sektor er finansieret af skatter og afgifter, spiller skattesystemet og administrationen af området en nøglerolle.

Det er en forudsætning for, at alle andre dele af det offentlige Danmark kan varetage deres kerneopgave. I Skatteministeriets departement er vi derfor med til at skabe rammerne og sætte retningen for et velfungerende skattesystem og en veldrevet skatteforvaltning, som der er tillid til.
På den måde er vi med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark. Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID163134 Application due16-06-2026 Start date01-08-2026 Work hours WorkplaceStorkøbenhavn WorkplaceNicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K Contact Anja Løkken Stiil Sekretær E-mail 72373988 Julie Lundberg Eilers Specialkonsulent E-mail 72376372 E-mail E-mail Homepagehttps://www.skm.dk More vacant positions Follow us

thumb_up_altAnbefalede

Piccolo/Piccoline (ca. 25 timer)

apartmentUdviklingsselskabet By & Havn I/SplaceKøbenhavn
Piccolo/Piccoline til By & Havn (ca. 25 timer) Vil du være med til at skabe gode oplevelser for kolleger og gæster hos By & Havn? Vi søger en serviceminded piccolo eller piccoline til vores team i Intern Service på Nordre Toldbod. Om jobbet...
electric_boltStraks start

Piccolo/Piccoline

apartmentDanmarks ApotekerforeningplaceKøbenhavn
Piccolo/Piccoline søges til Danmarks Apotekerforening Er du serviceminded, imødekommende, it-vant og med en stærk fysik? Så kan stillingen som piccolo/piccoline i Danmarks Apotekerforening lige være jobbet for dig.Piccoloen/piccolinen i Danmarks...
check_circleNyt tilbud

Receptionist/piccoline/piccolo

apartmentHALDGUTTENBERG AdvokatfirmaplaceKøbenhavn
og serviceminded receptionist/piccoline/piccolo, der har lyst til at blive en vigtig del af vores daglige drift. Du bliver kontorets blæksprutte – den, vi ikke kan undvære – og får en bred vifte af opgaver, som sikrer, at dagen kører glat for både kollegaer...