Indkøbskoordinator

apartmentBDA Living ApS placeViborg calendar_month 

Er du struktureret og elsker at arbejde med data i et internationalt miljø? Så er dette job måske noget for dig.

Har du relevant uddannelse eller erfaring med indkøb er det et plus, men det er ikke et krav, hvis du har den rette profil, evnerne og tilgang til arbejdet.

Jobbet som indkøbskoordinator

Du får en central rolle i vores indkøbs- og logistik afdeling(Supply Chain), som består af 4 personer inkl. dig, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Kategorichef om indkøb af badeværelsesprodukter, møbler, lamper og andet til hus og hjem.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Ansvarlig for firmaets stamdata og vedligeholdelse heraf
  • Oprette nye produkter og reservedele
  • Kommunikere med leverandører
  • Sikre struktur og kvalitet i processerne
  • Assistere med at lave betjeningsvejledninger
  • Lære vores produkter og supply chain at kende
  • Mulighed for deltagelse i messer, og leverandørbesøg
  • Assistere vores webshops med at gennemgå tekst og andet indhold.
Om dig
  • Er struktureret, yderst grundig og god til at fange detaljer
  • Er stærk i skriftlig engelsk - dette er vigtigt
  • Har nogle års erfaring fra arbejdsmarkedet
  • Trives med faste procedurer og opfølgning og følger ting til dørs
  • Kan arbejde i en selvstændig administrativ rolle med mange bolde i luften
  • Er nysgerrig, engageret og tør tage ansvar
  • Kommunikerer professionelt og er god i dialogen med både kolleger og leverandører
  • Er vant til at arbejde i Excel, Word og generelt god til IT
  • Uddannelse- og indkøbserfaring er et plus, men ikke et krav, hvis du har den rette tilgang til arbejdet.
Vi tilbyder
  • En fleksibel stilling (30–37 timer om ugen)
  • Oplæring i alle relevante opgaver
  • Et tæt samarbejde med Kategorichef og CEO; og mulighed for masser af læring herfra
  • En rolle, hvor du kan vokse og få mere ansvar i takt med, at du viser, hvad du kan
  • En hverdag, hvor både struktur, kvalitet og godt humør er i centrum
  • Mulighed for internationale rejser og at møde spændende samarbejdspartnere på sigt
  • Arbejdssted: Marsk Stigs Vej 2D
  • Forventet opstart: Marts 2026.

Om BDA Living ApS

BDA Living ApS er en service virksomhed som supporterer og deler ejerskab med selskabet Bath Deluxe der leverer badeværelsesprodukter, møbler, lamper og andet til hus og hjem til store byggemarkeder rundt om i Europa. Der drives herudover egne webshops, herunder www.hometomato.dk, www.hometomato.se, www.designliving365.com og www.bathdeluxe.se.

Teamet i Viborg servicerer Bath Deluxe med driften af alle webshops samt indkøb og produktudvikling, og arbejder tæt sammen med teamet i Prag og Kina.

Ansøgning

Send ansøgning til finn@bathdeluxe.com, og skriv ”Indkøbskoordinator” i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtaler, og jobopslaget fjernes, når stillingen er besat.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på finn@bathdeluxe.com

apartmentLidl Danmark K/SplaceViborg
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
check_circleNyt tilbud

Tandlæge Vikar

placeViborg
Vil du også nyde godt af fordelene og de spændende patientopgaver ved at være tandlæge hos Danmarks førende tandlægekæde? Til klinikken i Viborg søger vi en dygtig og kompetent tandlæge, som kan tiltræde pr. 01.01.2026 frem til 15.05.2026...
electric_boltStraks start

Financial Controller

apartmentMita-Teknik a/splaceViborg
Are you a finance professional looking for an opportunity to grow? Emerson is looking for a Financial Controller to lead financial management, control, and reporting for our Rødkærsbro site. Reporting to the Finance Director for Power & Water...