Kordegn

placeRinge calendar_month 

Kordegn

En stilling som kordegn ved Ringe Kirke, Ringe Sogn er ledig pr. 1. november 2025.

Stillingen er på 13 timer pr. uge.

Kordegnen skal varetage følgende opgaver:

  • Personregisterfører for alle sogne i Midtfyns Provsti
  • Administration af Ringe Kirkes hjemmeside
  • Øvrige kommunikationsopgaver, herunder PR
  • Mindre sekretæropgaver

Ringe Sogn har ca. 7.800 indbyggere, og der er 12 ansatte i sognet – 2 præster, 2 kordegne, 1 kirkesanger, 1 organist, 1 kirketjener samt 5 medarbejdere ved kirkegården. Sognet har et højt aktivitetsniveau og god gudstjenestedeltagelse, og der er et godt arbejdsfællesskab i sognegården, som er arbejdsstedet – også når der udføres opgaver for andre sogne.

Kordegnene passer kirkebogsføringen for alle provstiets ca. 30.000 indbyggere, fordelt på 18 sogne med 12 præster og 2 valgmenighedspræster. Kirkebogsføringen omfatter årligt ca. 300 fødsler, 250 dåb, 70 vielser/velsignelser, 300 dødsfald, 250 kirkelige begravelser og 350 konfirmander.

Der er mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag under en tillidsbaseret ledelse.

Vi forventer, at du

Har den obligatoriske kordegneuddannelse i personregistrering

Har en positiv livsindstilling, herunder en positiv holdning til folkekirken

Har flair for god, empatisk og seriøs betjening af borgere, både i skrift og tale

Vil indgå positivt i arbejdsfællesskabet med kirkens øvrige ansatte i sognegården

Har flair for EDB

Er fleksibel, kan samarbejde og arbejde selvstændigt og har mod på nye opgaver.

Vi tilbyder:

  • Fleksible og tillidsbaserede arbejdsbetingelser
  • Kontorplads i Sognegården
  • Selvstændig arbejdstilrettelæggelse

Ansættelse sker ved Ringe Sogns Menighedsråd beliggende Søvej 31, 5750 Ringe.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. – 379.799,43kr.(nutidskroner). Hertil kommer et OK24 tillæg på 3.366,35 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson Bente Lützen på tlf. 2148 5572 eller til kirkebogsførende sognepræst Karen Blauenfeldt Dam på tlf. 6262 4145.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7766fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest fredag d. 19. september 2025 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart herefter.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

placeSvendborg, 21 km fra Ringe
Menighedsrådet for Gudme-Gudbjerg-Brudager (GGB) Pastorat søger en engageret og dygtig kordegn til en stilling på 12 timer ugentligt. Stillingen indebærer en bred vifte af opgaver med både administrativt og kirkeligt indhold. Det primære...
placeRinge
og privatlivspolitik Retningslinjer Danmission Genbrug Har du flair for tal og lyst til at gøre en forskel? Vores populære genbrugsbutik i Ringe søger en frivillig kasserer/bogholder, der vil hjælpe med at holde styr...
apartmentLidl Danmark K/SplaceKorsør, 43 km fra Ringe
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...