Vi søger en serviceminded og selvstændig lægesekretær
Vi søger en lægesekretær til et vikariat på 20-25 timer om ugen i en periode på 8-10 måneder.
Som lægesekretær i Lægehuset Vejlsø bliver du en vigtig del af klinikkens hverdag og ofte den første kontakt for vores patienter. Du skaber overblik, prioriterer sikkert og er med til at sikre, at dagligdagen fungerer godt for både patienter og kolleger.
Vi er en klinik med 5 faste læger, 2 fastansatte læger, 2 uddannelseslæger, 2 sekretærer (3 med dig), 6 sygeplejersker, 7 praksisassistenter og 2 serviceassistenter.
Klinikken ligger ved Ferskvandscenteret tæt på skoven og har lyse, gode rammer.
Stillingen er på 20-25 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt.
Har du mod på nye udfordringer? Så læs videre.
Dine opgaver:
- Henvendelser ved skranken
- Telefonvisitation og booking af tider
- Kalenderstyring for læger, sygeplejersker og praksisassistenter
- Medicinhåndtering i form af receptfornyelse, dosisdispensering og -pakning samt kontakt til apotek
- Samarbejde med hospitalerne
- Administrative opgaver, fx indkaldelse til årskontroller og bestilling af tolk
- Deltagelse i oplæring og undervisning af praksisassistenter og yngre læger
- Ad hoc-opgaver, hvor der er behov for det
Dine faglige kompetencer:
- Erfaring som lægesekretær fra almen praksis er en fordel, men ikke et krav
- Vi foretrækker, at du er uddannet lægesekretær eller anden sundhedsfaglig uddannelse.
- Gode IT-kompetencer, gerne erfaring med Clinea
Dine personlige kompetencer:
- Du er omgængelig og trives med samarbejde
- Du arbejder selvstændigt og trives med henvendelser ved skranke og telefon
- Du er serviceminded og god til at prioritere henvendelser
- Du tager initiativ og ansvar og arbejder struktureret
- Du følger op og får afsluttet dine opgaver
- Du kommunikerer tydeligt og yder god service over for både patienter og kolleger
Det kan du forvente hos os:
Som sekretær hos os bliver du en del af et engageret arbejdsfællesskab. Vi arbejder tværfagligt og hjælper hinanden, når vi kan.
Vi er fleksible, og fleksibilitet går begge veje. Ved sygdom, ferie og lignende dækker vi ind for hinanden.
Vi har fokus på læring, udvikling og lysten til at blive dygtigere.
Ansøgning og praktisk:
Stillingen er på 20-25 timer. Sammen med dine sekretærkolleger dækker du tidsrummet kl. 8.00-16.00 og onsdage til kl. 16.30.
Løn efter gældende overenskomst mellem HK og PLA.
Vil du i betragtning til stillingen, så send CV med billede og ansøgning til Jobindex link.
Læs mere om os her.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.