Tekniker / Reparatør
Har du teknisk flair og lyst til at arbejde med mekanik i en moderne fødevareproduktion? Vi søger en tekniker eller reparatør til vedligehold og fejlfinding på vores maskiner og udstyr – med særligt fokus på den produktion, der dagligt forsegler mellem 300.000 og 450.000 makreldåser.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Fejlfinding og reparation på maskiner og procesudstyr
- Vedligeholdelse og udskiftning af sliddele
- Justeringer og teknisk support i forbindelse med produktionsstop
- Mekanisk vedligehold omkring forsegling af dåser
Vi forventer, at du:
- Har en baggrund som smed, automekaniker, skibsmontør eller lignende
- Har erfaring med eller interesse for maskinteknik, fejlfinding, pneumatik og hydraulik
- Tænker praktisk og løsningsorienteret i dit arbejde
- Tager ansvar, arbejder selvstændigt og er en holdspiller som trives i et produktionsmiljø.
Vi tilbyder:
- En alsidig stilling
- En nøglefunktion omkring maskiner, der håndterer store mængder dåseproduktion
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt dygtige kolleger
- En virksomhed med fokus på kvalitet, stabilitet og udvikling
- Gode ansættelsesvilkår inkl. pension og sundhedsordning.
Om os
A/S Sæby Fiske-Industri blev etableret i 1947 og er i dag Danmarks eneste producent af makrel på dåse. Vi producerer årligt mellem 85 og 100 millioner dåser – hvoraf langt størstedelen eksporteres til internationale markeder. Kvalitet, bæredygtighed og naturlige råvarer er i centrum for vores produktion.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi behandler løbende og indkalder til samtale, så snart den rette kandidat melder sig.
Søg jobbet via "Søg jobbet".
Har du spørgsmål til stillingen?Kontakt Teknisk chef Martin Boel Nielsen på mbn@saeby.com eller tlf. 27756227.
Alle henvendelser behandles fortroligt.