Kontorelever med speciale i offentlig administration

apartmentKøge Kommune placeKøge calendar_month 

Vil du være på forkant med fremtiden, og blive en del af en spændende og travl hverdag i en moderne politisk organisation?

Som kontorelev i Køge Kommune, vil du få direkte kontakt med borgerne, og i samarbejde med dine kolleger, få ansvar for mange forskellige og spændende projekter og arbejdsopgaver. I løbet af din elevtid, vil du skifte mellem skole og praktisk arbejde på arbejdspladsen.

Du vil også få mulighed for at blive en del af to forskellige forvaltninger. Den forvaltning du starter i, vil være bestemt på forhånd, hvor du på dit andet elevår, vil få mulighed for at ønske hvilken én forvaltning du gerne vil være i.

Dine arbejdsopgaver kunne f.eks. bestå af:

  • Personaleadministration
  • Sekretariatsopgaver
  • Diverse licenser og tilladelser
  • Borgerkontakt via telefon, mail, men også ved personlig henvendelse i Borgerservice
  • Ad hoc opgaver (mulighederne er mange alt efter hvilken forvaltning du sidder i)
  • Økonomiopgaver

Ud over dette vil du på mange måder selv være med til at forme dit eget elevforløb, alt efter interesser og kompetencer.

Køge Kommune tilbyder dig:

  • En 2-årig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration
  • Ansættelsesstart 1. september 2026
  • En spændende og travl hverdag, hvor du får en blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede opgaver
  • Du bliver en del af et godt kollegaskab, samt en gruppe kontorelever, hvor I kan sparre med hinanden, spise frokost sammen og gøre brug af hinandens kompetencer og erfaringer
  • Viden, kompetencer og erfaring, som du vil kunne bruge i dit fremtidige arbejdsliv

Du vil igennem hele dit elevforløb have en elevvejleder, som vil støtte, give råd og sparre med dig. Køge Kommune er politisk ledet organisation, hvor borgmesteren er den politiske leder og kommunaldirektøren er den øverste administrative leder. Vi er i alt ca. 5.500 ansatte, hvoraf ca. 750 holder til på rådhuset. Vi har i alt fire forvaltninger:

  • Børne- og Kulturforvaltningen
  • Velfærdsforvaltningen
  • Teknik- og Økonomiforvaltningen
  • Økonomi- og Koncernservice

Du kan læse mere om forvaltningerne her: Vores Organisation

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause og flekstidsordning.
  • For elever under 25 år er lønnen 16.831,05 kr. pr, måned 1. år og 17.714,60 kr. 2. år
  • For voksenelever over 25 år er lønnen 25.667,87 kr. pr. måned
  • Pensionsordning

Du ansættes efter overenskomst mellem KL og HK/Kommunal.

Du kan se en video om nogle af vores tidligere elever herunder: Bliv elev i Køge Kommune

Desuden kan du se lidt om elevernes hverdag på elevernes instagram: Kontoreleverne i Køge Kommune (@koegekommune_kontorelever) • Instagram-billeder og -videoer

I løbet af din elevtid vil du få mulighed for at arbejde både centralt på rådhuset og decentralt rundt i kommunen – for eksempel på en skole, i driftsafdelingen eller i andre kommunale institutioner.

Hvad forventer vi af dig?

At du tager ansvar for dit arbejde og din egen udvikling. Arbejdet indebærer en del kommunikation via
telefon og mail, så det er vigtigt, at du kan formulere dig klart både skriftligt og mundtligt. Du skal være god

til at arbejde sammen med andre, da samarbejde og fagligt fællesskab er nøgleord hos os.

Skoleophold: Du vil deltage i 7 skoleophold på Niels Brock, svarende til i alt 14 uger, fordelt over de to år som elev.

Udover dette får du muligheden for at vælge op til fire valgfag, såsom HR og Personaleadministration, Projektstyring, Salg og Markedsføring samt International handel. Dette giver dig en bred vifte af muligheder
for at forme din egen karrierevej og åbner dørene for en række fremtidige muligheder.

Som en ekstra bonus kommer du også på en betalt studietur til Bruxelles sammen med dine medstuderende, hvilket giver dig en unik mulighed for at opleve og lære uden for klasseværelset.

Uddannelseskrav:
Du har bestået eller forventer at bestå:
  • En EUX med kvalifikationer til kontoruddannelser med specialer
  • En HHX
  • En HF, STX eller HTX suppleret med en EUS-student med kontor som fagretning
  • En HG2. For at din HG-uddannelse er adgangsgivende, skal der på dit eksamensbevis stå

anført ”Offentlig administration”

Hvis du er 25 år eller derover, skal du vedhæfte en realkompetencevurdering til din ansøgning – se mere om
dette på www.uddannelsesnaevnet.dk. Kontakt din handelsskole, hvis du er i tvivl, om du har de rette

adgangskrav.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores uddannelsesansvarlige Elisabeth Olsen på mail

elisabeth.olsen@koege.dk, tlf. 56672050 eller Helle Hansen på mail helle.schmidt@koege.dk, tlf. 56672270.

Du kan også kontakte kontorelev Emma Madsen på mail emma.madsen@koege.dk, tlf. 29630199 eller

Melanie Anderson på mail melanie.anderson@koege.dk, tlf. 56672038.

Foruden ansøgning og CV, skal du uploade dit eksamensbevis og hvis du endnu ikke har modtaget dit
eksamensbevis, skal du uploade dine sidste standpunktskarakterer. Du skal uploade alle dokumenter i pdfformat.

Din ansøgning kan også være en video.

Ansøgningsfrist den 1. marts 2026 kl. 12.00. Samtaler vil blive holdt i uge 11 og 12.

I Køge Kommune ønsker vi, kl. at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundet, og ser frem til din

ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer..

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

apartmentPolitiplaceNæstved, 37 km fra Køge
ansøgning Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger kontorelev med speciale i offentlig administration Sydsjællands og Lolland-Falsters politi søger kontorelev med speciale i offentlig administration...
apartmentUdlændinge- og IntegrationsministerietplaceRoskilde, 21 km fra Køge
Et studiejob i krydsfeltet mellem datamodelering og - visualisering inden for offentlig administration? Hvis den overskrift fik dig til at stoppe op, så læs endelig videre! Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger en dygtig...
apartmentRetten i GlostrupplaceGlostrup, 27 km fra Køge
Kontorelever til Retten i Glostrup Bliv elev ved retten i Glostrup - et job, der giver mening! Retten i Glostrup søger kontorelever inden for offentlig administration. Vi søger dygtige elever, der tager ansvar for egen læring, viser gå...