Studentermedhjælper til understøttelse af Red Barnets lokalforeninger
Mere end 2000 frivillige i Red Barnets 50 lokalforeninger gør hver dag en kæmpe forskel for børn og familier, der lever i udsatte positioner. Lokalforeningerne er 100 % drevet af frivillige kræfter, og er organiseret i bestyrelser, udvalg og sociale aktiviteter, der understøttes af vores sekretariat i København og Aarhus.
I Team Frivilligkonsulenter arbejder vi med organisationsudvikling og understøttelse af vores lokalforeninger, så de frivillige har de bedste forudsætninger, når de driver frivillige, sociale indsatser for børn i udsatte positioner. Til vores vigtige arbejde søger vi nu en studentermedhjælper, der har lyst til at løfte frivilligområdet sammen med os.
Som vores nye student, kan du se frem til at samarbejde med vores frivilligkonsulenter, frivillige lokale forpersoner og aktivitetsledere, når du skal være med til at styrke fundamentet for Danmarks bedste frivilligindsats for børn i udsatte positioner.
Du kan også se frem til et studiejob, hvor du med tiden vil få en høj grad af selvstændighed i løsningen af opgaver. Som student hos os får du erfaring med: Frivilligledelse og koordinering af frivillige teams Understøttelse af frivilligdrevne aktiviteter og lokalt bestyrelsesarbejde Udvikling og implementering af digital frivilligunderstøttelse Planlægning og afvikling af kurser og netværksmøder for frivillige Teambaseret arbejde med at skabe social forandring sammen med nogle af Danmarks mest dedikerede og kompetente medarbejdere og frivillige Arbejdet i Danmarks største børnerettighedsorganisation DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE PROFIL: Vi forestiller os, at du læser en relevant videregående uddannelse fx på bachelor- eller kandidatniveau og at du har minimum 1,5 år tilbage af din studietid.
Derudover håber vi, at du: Har erfaring med frivillighed, og at du måske selv har været frivillig Er god til at formulere dig på skrift og mundtligt Er ansvarsbevidst, imødekommende og god til at indgå i sociale sammenhænge Er struktureret og kan arbejde selvstændigt og i teams Brænder for Red Barnets målgruppe og vil være med til at gøre en forskel HVAD TILBYDER RED BARNET?Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret fællesskab i Red Barnets Nationale afdeling i teamet Frivillige Fællesskaber. Vi er ca. 40 medarbejdere heriblandt frivilligkonsulenter, projektledere og projektmedarbejdere. Du vil få din faste gang på vores kontor i Aarhus centrum.
Her vil du blive en del af et lille, men stærkt kontor, hvor dine nærmeste kolleger, vil blive vores to frivilligkonsulenter i Jylland. Du vil opleve et socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor man brænder for sagen og er blandt de bedste på området.
Vi er optagede af, at vi får leveret resultater for dem, vi arbejder for at hjælpe, men vi passer også på hinanden, og din trivsel og udvikling er vigtig for os. REKRUTTERINGSPROCES Ansøgningsfristen er d. 28. september 2025, med samtaler mandag den 6.
oktober i Aarhus. VILKÅR Red Barnet er en fleksibel arbejdsplads, og vi tager selvfølgelig hensyn til de travle perioder på dit studie. Opstart vil være den 1. november 2025 med en ugentlig arbejdstid på 20 timer frem til 1. august 2026. Herefter vil det være muligt at fortsætte på 15 timer ugentligt.
SPØRGSMÅL? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte frivilligkonsulent, Stine Alkert på mail stal@redbarnet.dk. AfdelingNational Ansøgningsfrist28-09-2025 ArbejdsstedDanmark Attachments Kontakt os Stine Alkert Frivilligkonsulent E-mail E-mail E-mail E-mail Hjemmeside https://redbarnet.dk/ Følg oss