Russisk Sprogofficer til Electronic Warfare Kompagniet ved 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon
Så er stillingen som sproglærer/-officer ved Electronic Warfare Kompagniets (EWKMP) i Fredericia det rette job for dig. Stillingen som sprogofficer med speciale i russisk er indledningsvis en projektstilling, med en varighed på et år, men det er forventningen, at den gøres permanent.
Om os EWKMP´s opgave er efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum (EMS). Kompagniet hører under 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon (ISRBTN), der er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste.
Kompagniet er beliggende i Fredericia og løser opgaver for flere værn og myndigheder både internationalt og nationalt. Vi har en lang historik med sproguddannelse samt et godt samarbejde med sprogofficerer og tolke fra hele verden. Kompagniets opgaver løses i samarbejde og på tværs af funktioner og rang, hvor sammenhold, troværdighed, ansvarlighed og professionalisme altid er grundlæggende værdier.
Sammenholdet internt og på tværs af personelgrupper vægtes højt og understøttes af sociale aktiviteter i og uden for arbejdstiden. EWKMP har, som alle andre enheder i hæren, en omskiftelig hverdag. Vi forventer derfor, at du løbende tilpasser dig ændrede krav og vilkår i opgaveløsningen samt udviser parathed til at gøre tingene på nye måder.
EWKMP er for nuværende i en transformationsperiode til den nye sikkerhedssituation, hvilket betyder, at der i nær fremtid vil være mange spændende opgaver forbundet med EWKMP klargøring til den moderne kampplads, herunder organisering, nye faciliteter, organisationsudvikling og materielimplementering.
Om stillingen Som sprogofficer ved EWKMP, bidrager du til at opbygge og eksekvere på intern uddannelse og kompetenceudvikling inden for dit speciale. Du indgår på lige vilkår med alle andre soldater i enheden, både fagligt, ledelsesmæssigt og socialt.
Du vil få et stort ansvarsområde og frihed til, at udvikle funktionen og opgaven i samarbejde med ledelsen og tværfaglige sektioner og forum. Din rolle i EWKMP vil bl.a. være at: Uddanne soldater i intern uddannelse, primært i relation til russisk sprogundervisning.
Rådgive om uddannelsesbehov og struktur for løbende progression af viden, færdigheder og kompetencer for soldaterne, inden for dit fagområde. Deltage i øvelser og indsættelser m.h.p. kvalitetskontrol af løste opgaver, herunder være med til opbygning af øvelsesscenarier.
Løbende evaluere og tilbagemelde på soldaternes progression inden for dit speciale. Bidrage til løsning af tolkeopgaver inden for dit fagspeciale. Stillingen som sprogofficer med speciale i russisk er indledningsvis en projektstilling, med en varighed på et år, men det er forventningen, at den gøres permanent.
Om dig Det er dine personlige egenskaber, ikke en tjekliste over formalia, som gør dig til den rette til jobbet. Vi skal nok lære dig EW-specialet og om elektromagnetiske operationer. Du er sprogofficer eller har en tilsvarende sproguddannelse.
Du er selvstændig, leveranceorienteret, tålmodig og struktureret i din arbejdsperformance. Du er klar til en hverdag, der er præget af dynamik med fokus på opgaven. Du har lyst til og flair for udvikling af mennesker. Du har opgaven i fokus og er kreativ til idéprocesser og gennemførelse af undervisning.
Du har en ´jeg kan´ mentalitet og løser opgaven inden for givne vilkår. Du er socialt anlagt og et ekstrovert menneske i din arbejdstid, der kan indgå i mange forskelligartede relationer, ledelsesrum og faglige grupper. Flere detaljer om opgaven, vil blive uddybet ved en evt.
samtale eller ved kontakt. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er en tidsbegrænset projektstilling med ansættelse hurtigst muligt og med varighed i et år.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Dit daglige arbejdssted er Fredericia. Kontakt og ansøgning For yderligere informationer om stillingen kontaktes kompagnichef H. B. Bjerre-Andersen på telefon 5089 7664 eller mail: EFR-1B-200A@mil.dk. Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.
Ansøgningsfristen er den 16. juli 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, men den endelige startdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Survival, Evasion, Resistance and Escape (SERE) i forsvaret.
Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder. Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab. EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v. Fakta Application due16-07-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeAC'erKommunikationMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Betina Koch-Søfeldt HR-Konsulent E-mail Birgit Jepsen HR-konsulent E-mail 32665811 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/efterretningsregimentet/ Share/Print